Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Serena Williams: En af de hårdeste første runde-kampe

Serena Williams er klar til anden runde i Australian Open, men måtte kæmpe for sejren mod Belinda Bencic.

Serena Williams er klar til anden runde, hvor Lucie Safarova bliver modstanderen. Reuters/Jason Reed
Serena Williams er klar til anden runde, hvor Lucie Safarova bliver modstanderen. Reuters/Jason Reed

Melbourne. Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams er klar til anden runde af Australian Open, men hun måtte slide for sejren i første runde, selv om den blev en realitet i to sæt.

Den 19-årige schweizer Belinda Bencic kæmpede godt, men Williams var for stærk og vandt 6-4, 6-3.

- Det var en af de hårdeste første runde-kampe, jeg nogen sinde har spillet, siger Serena Williams på pressemødet efter kampen.

Williams, der er seedet to i turneringen efter den tyske verdensetter, Angelique Kerber, går efter at vinde sin 23. grand slam-titel i single. Dermed vil hun overhale Steffi Graf, der sluttede på 22 af slagsen.

Amerikaneren føler dog intet pres, forsikrer hun.

- Lige nu har jeg intet at tabe. Hver kamp og turnering spiller jeg for at have det sjovt, lyder det fra Williams.

Hun skal i anden runde møde tjekken Lucie Safarova, der skal være glad for sit avancement.

Således overlevede hun ni matchbolde, inden sejren over belgieren Yanina Wickmayer var en realitet med 3-6, 7-6, 6-1.

Den var svær at sluge for belgieren.

- Det er ikke sjovt. Hun servede godt på visse matchbolde, og på andre gik jeg ikke nok efter slagene, siger Wickmayer.

Hos herrerne er spanieren Rafael Nadal videre til anden runde uden de store problemer.

Grusspecialisten slog tyske Florian Mayer med 6-3, 6-4, 6-4. Nu venter den cypriotiske veteran Marcos Baghdatis i anden runde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.