Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Serena smadrede ketcher og kaldte dommer for en løgner

Serena Williams sammen med John Isner under Hopman Cup-finalen i australske Perth. USA tabte kampen 1-2 til Polen.
Serena Williams sammen med John Isner under Hopman Cup-finalen i australske Perth. USA tabte kampen 1-2 til Polen.

Ganske vist er Serena Williams med sine 33 år en af tennissportens mest rutinerede spillere. Hun burde derfor kunne styre sit temperament. Men det var lige akkurat det, hun ikke kunne i finalen ved hold-VM, Hopman Cup, i den australske by Perth.

For øjnene af ikke færre end 10.867 tilskuere smadrede hun sin ketcher i frustration og kaldte dommeren for en løgner i holdkampen, som USA tabte overraskende 1-2 til Polen.

Hændelsen skete i den afsluttende og afgørende mixeddouble, hvor Williams og Isner brugte fem minutter på at diskutere en kendelse med stigedommer, liniedommer og turneringens referee.

Men selvom duellen blev spillet om, og amerikanerne vandt denne, valgte Serena Williams umiddelbart efter at smadre sin ketcher.

Hopman Cup-finalen fik ellers en fin start for amerikanerne, da John Isner vandt 7-6, 6-4 over Jerzy Janowicz. Polen fik dog udlignet til 1-1, da Agnieszka Radwanska vandt 6-4, 6-7, 6-1 over Serena Williams.

Det betød, at mixeddoublen blev afgørende for kampens resultat. Her vandt Radwanska/Janowicz 7-5, 6-3 over Williams/Isner.

Det internationale tennisforbund har ikke oplyst, hvorvidt Serena Williams bliver straffet for sin opførsel.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.