Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sepp Blatter øjner ophævelse af fodboldkarantæne

Den tidligere Fifa-præsident undrer sig over, han ikke er sigtet eller tiltalt i sagen, der fældede ham.

Tidligere præsident i Fifa (Det Internationale Fodboldforbund) Sepp Blatter afsoner i øjeblikket en karantæne på seks år fra alle fodboldaktiviteter. Reuters/Arnd Wiegmann
Tidligere præsident i Fifa (Det Internationale Fodboldforbund) Sepp Blatter afsoner i øjeblikket en karantæne på seks år fra alle fodboldaktiviteter. Reuters/Arnd Wiegmann

Sepp Blatter forestiller sig, at hans karantæne i fodboldverdenen vil blive ophævet.

Den 82-årige tidligere præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) afsoner i øjeblikket en karantæne på seks år fra alle fodboldrelaterede aktiviteter.

Sepp Blatter er dog hverken blevet sigtet eller tiltalt for ulovligheder, siden Fifa-skandalen brød ud i maj 2015.

»Hvis de kommer til den konklusion, at der ikke er noget kriminelt, hvorfor er vi så suspenderede«, spørger Blatter i et interview med Reuters.

»Der er en mulighed for, at karantænen vil blive ophævet, men jeg tror ikke, det vil ske inden VM-slutrunden«, siger Blatter.

Schweizisk politi arresterede i foråret for tre år siden flere korruptionsmistænkte fodboldledere i forbindelse med en Fifa-kongres, hvor der skulle vælges præsident.

Aktionen var sat i værk på foranledning af det amerikanske justitsministerium, og fire dage efter at være blevet genvalgt trak Sepp Blatter sig fra posten.

Dermed sluttede en epoke, hvor Blatter var i spidsen for forbundet fra 1998 til 2015.

Efterfølgende er en lang række fodboldledere verden over blevet hældt ud af Fifa, og da Sepp Blatter ikke kunne redegøre for en pengeoverførsel, fik han i første omgang en karantæne på otte år i Fifas eget system.

Det skyldtes, at Blatter ikke kunne forklare overførslen af to millioner schweizerfranc til daværende præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Michel Platini.

Karantæne blev senere nedsat til seks år, og det er den karantæne, Blatter forventer vil blive ophævet, som følge af at de schweiziske myndigheder endnu ikke har anklaget ham for noget kriminelt.

Blatter har tidligere forklaret, at han tropper op til VM-slutrunden i Rusland til sommer som tilskuer, efter at han er inviteret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I interviewet med Reuters kritiserer Blatter også en lang række nye beslutninger i Fifa.

Blatter er kritisk over for, at Fifa vil udpege kommende værtslande for VM-slutrunder efter nye regler, som er mindre demokratiske ifølge Blatter.

Han er heller ikke meget for Fifas beslutning om at benytte videodommersystemet VAR (Video Assistant Referee) i Rusland.

Blatter er også kritisk i forhold til, at Fifa i 2026 udvider deltagerantallet til 48 nationer ved slutrunden.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.