Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sent Messi-straffespark redder Barcelona fra ny fiasko

De regerende spanske fodboldmestre scorede først kort før tid sejrsmålet i hjemmekampen mod Leganes.

Lionel Messi scorede tidligt for Barcelona, men senere fik mesterholdet en hård aften mod Leganes. Reuters/Albert Gea
Lionel Messi scorede tidligt for Barcelona, men senere fik mesterholdet en hård aften mod Leganes. Reuters/Albert Gea

FC Barcelona var søndag aften meget tæt på at løbe ind i endnu en stor skuffelse.

På et sent straffesparksmål af Lionel Messi lykkedes det dog de regerende spanske fodboldmestre at vinde 2-1 hjemme over Leganes i Primera Division.

Det skete efter en langt fra imponerende indsats af hjemmeholdet.

Barcelona skulle bruge kampen til at revanchere tirsdagens 0-4-fadæse ude mod franske Paris Saint-Germain i Champions Leagues ottendedelsfinaler.

I stedet var det tæt på at ende med endnu en kæmpeskuffelse mod Leganes, der frister en tilværelse i bunden af den spanske Primera Division.

Barcelona mødte ellers frem til kampen som ubesejret i 15 ligakampe i træk.

Alligevel var der altså krisestemning på grund af nederlaget til Paris Saint-Germain, der gør det meget svært at tro på Barcelona-deltagelse i kvartfinalerne i Champions League.

Publikum på Camp Nou fik dog hurtigt noget at glæde sig over, for allerede i kampens fjerde minut bragte Barcelona sig foran 1-0.

Neymar sendte i venstre side bolden frem til Luis Suarez, som sendte bolden ind mod mål.

Her stod Lionel Messi parat og sendte bolden i mål, så både han og Suarez på det tidspunkt delte topscorerværdigheden i ligaen med 18 mål hver.

Det hurtige mål blev dog ikke startskuddet til en massiv Barcelona-dominans.

Tværtimod var Leganes ganske godt med, og oprykkerholdet var tæt på at udligne før pausen.

Blandt andet måtte Barcelona-målmand Marc-André ter Stegen levere en god redning, da en Leganes-afslutning blev rettet af.

20 minutter før tid gik det galt for de regerende mestre.

Højrebacken Sergi Roberto mistede bolden tæt på eget mål, og situationen endte med, at den indskiftede Unai Lopez udlignede til 1-1.

Barcelona pressede på i den afsluttende del af kampen, og to minutter før tid blev Neymar korrekt tildelt et straffespark.

Lionel Messi påtog sig det store ansvar og sendte sikkert bolden i mål til slutresultatet, og samtidig gik han alene front på topscorerlisten med 19 mål.

Barcelona er nummer to i Primera Division med 51 point for 23 kampe.

Real Madrid har 52 point, men Cristiano Ronaldo og co. har spillet to kampe færre end ærkerivalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.