Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sent Bale-mål forlænger Real Madrids titeldrømme

Gareth Bale blev helten for Real Madrid, da han med en sen scoring sikrede tre point mod Real Sociedad.

En scoring ti minutter før tid af Gareth Bale gav udeholdet sejren på 1-0.
En scoring ti minutter før tid af Gareth Bale gav udeholdet sejren på 1-0.

Det holdt hårdt for Real Madrid i den svære udekamp mod Real Sociedad, men en scoring ti minutter før tid af Gareth Bale gav udeholdet sejren på 1-0.

Dermed rykker Zinedine Zidanes hold forbi FC Barcelona og Atlético Madrid i ligatabellen, men de to klubber kan med sejre senere lørdag skubbe Real Madrid ned på tredjepladsen igen.

Efter lørdagens kampe mangler alle tre tophold to kampe i sæsonen.

Det var Real Madrid, som spillemæssigt sad på begivenhederne i de første 45 minutter, men den amputerede offensiv uden Cristiano Ronaldo og Karim Benzema havde svært ved at producerede de store chancer.

Gareth Bale var omdrejningspunktet i de fleste farlige situationer, og han var også tæt på med et hovedstød.

Hovedstadsklubben havde de bedste tilbud i første halvleg, mens Real Sociedad primært var farlige på et par kontrachancer.

Ingen formåede dog at gøre chancerne så store, at 0-0 ikke var retfærdigt ved pausen.

Godt ti minutter efter pausen burde Gareth Bale havde bragt gæsterne foran.

Et indlæg endte tilfældigt for fødderne af den hurtige waliser blot syv-otte meter fra mål, men han sparkede bolden direkte ind i foden på hjemmeholdets målmand Gerónimo Rulli.

Hvis Real Madrid ville holde liv i titeldrømmene, skulle der tre point på kontoen, og holdet satsede mere og mere offensivt.

Og det gav pote, da Gareth Bale, Real Madrids farligste mand på dagen, flot steg op til et indlæg og headede bolden ind til 1-0.

Real Sociedad fremtvang et par farlige dødbolde i kampens slutfase, men Keylor Navas holdt målet rent.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.