Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selvmål reddede skuffende svenskere i EM-premiere

Sverige fik 1-1 mod Irland, men svenskerne var længe om at komme i gang og måtte have irsk hjælp for at score.

Sverige undgik fiasko i EM-premieren mod Irland, men det holdt hårdt for Zlatan Ibrahimovic og holdkammeraterne at kæmpe sig til et 1-1-resultat mandag aften.

Et i store perioder skuffende svensk mandskab kan ikke tillade sig at være utilfreds med resultatet, og svenskerne måtte have hjælp af et irsk selvmål 20 minutter før tid for at redde det ene point i land på Stade de France i Paris.

Forude venter kampe mod puljens formodede bedste hold, Belgien og Italien, og det kræver formentlig en bedre indsats, hvis svenskerne skal have flere point ved EM.

Mod irerne var det svenske spil nemlig både for langsomt og for upræcist, og derfor kunne irerne uden at imponere spillemæssigt sætte sig på kampen i hele første halvleg.

De nervøse svenskere var heldige med ikke at være bagud ved pausen, efter at irerne flere gange havde været tæt på scoring.

Nærmest var Jeff Hendrick, der tordnede bolden på overliggeren bag Andreas Isaksson, som var kommet for langt ud af sit mål.

Det var åbenlyst, at landstræner Erik Hamrén måtte gøre noget i pausen, men uanset hvad den tidligere AaB-boss sagde til sine spillere, blev det forpurret af Wes Hoolahans flotte 1-0-scoring blot tre minutter efter sidebyttet.

Et indlæg fra Seamus Coleman i højre side faldt ned for fødderne af Norwich-spilleren, der med en perfekt halvflugter sendte irerne i front.

Bagud 0-1 havde svenskerne ikke længere noget at miste, og da var det, som om de endelig begyndte at løsne lidt op i de stive lemmer.

Irerne blev gradvist presset længere tilbage på banen, og da Zlatan Ibrahimovic knap 20 minutter før tid sendte et farligt indlæg på tværs af feltet, kom Cieran Clark i alvorlige problemer.

Clark, der kæmper med Jores Okore om en stamplads i Aston Villas forsvar, blev presset hårdt, og i stedet for at ekspedere kuglen af vejen, tordnede han den med hovedet ind bag sin egen målmand.

Der blev ikke scoret mere i den tempofyldte, men noget rodede forestilling, og dermed åbner de to hold EM med at score et point hver.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.