Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seksdagesløb: Mørkøv slår rekord med belgier som makker

Belgieren Kenny De Ketele og Michael Mørkøv danner par nummer 7 ved seksdagesløbet i Ballerup.

Belgieren Kenny De Ketele og Michael Mørkøv (på billedet) danner par nummer 7 ved seksdagesløbet i Ballerup.
Belgieren Kenny De Ketele og Michael Mørkøv (på billedet) danner par nummer 7 ved seksdagesløbet i Ballerup.

Michael Mørkøv skriver torsdag et nyt kapitel om sig selv i historiebogen om det københavnske seksdagesløb, der køres fra torsdag til og med tirsdag 6. februar i Ballerup Super Arena.

For tiende gang er Mørkøv en del af det ikoniske par nummer 7, og det er flest af alle.

»Det gør mig stolt. Da jeg var dreng, var det eneste, jeg tænkte på, par nummer 7, og jeg har stadig den gamle par nummer 7-trøje, som jeg fik af min farmor. Det er lidt surrealistisk,« siger Michael Mørkøv til BT.

I 2018-udgaven af det traditionsrige danske løb skal Mørkøv køre sammen med Kenny De Ketele fra Belgien. Normalt er det to danskere, der danner par nummer 7.

»Det er lidt specielt at skulle køre med en udlænding i par nummer 7, men Kenny De Ketele er måske den bedste seksdagesrytter lige nu og er helt sikkert driftsikker,« siger Mørkøv til avisen.

Sidste år vandt Mørkøv løbet sammen med Lasse Norman Hansen, som lige nu kører på landevejen i Australien med stor succes til følge, eftersom han natten til torsdag vandt 1. etape af Herald Sun Tour.

Seksdagesløbet i Ballerup byder blandt andet på et nyt tiltag på kvindesiden.

I Danmark drømmer man om at få kvalificeret ryttere til kvindernes parløb ved OL i 2020. Og lørdag aften afholder man i Ballerup for første gang et rent kvindeligt parløb i forbindelse med seksdagesløbet.

»Kvindecykling er i rivende udvikling. Derfor er det oplagt for os at have kvinder på programmet til seksdagesløbet.«

»Og så er det da meget sjovt, at vi får skrevet historie med at få afviklet det første kvindeparløb nogensinde i Danmark,« siger sportschef Jimmi Madsen til seksdagesløbets hjemmeside.

Selve elitens seksdagesløb begynder med en åbningsjagt torsdag 1. februar klokken 20. Finalejagten køres tirsdag 6. februar fra klokken 23 og en time frem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.