Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sejr over Slovakiet er Danmarks sidste kvartfinalehåb

Efter to indledende nederlag er ishockeylandsholdet tvunget til vinde over Slovakiet tirsdag aften.

Morten Madsen og resten af det danske landshold er presset til sejr over Slovakiet. Scanpix/Jan Korsgaard
Morten Madsen og resten af det danske landshold er presset til sejr over Slovakiet. Scanpix/Jan Korsgaard

Sagen er klar, og spillerne lægger ikke skjul på det: Ishockeylandsholdets kamp mod Slovakiet tirsdag aften er knald eller fald ved VM.

Selv om der efter opgøret fortsat venter fire gruppekampe, er det umuligt at forestille sig danskerne spille med om en plads i top-4 med endnu et nederlag i bagagen.

- Hvis vi skal have nogen som helst mulighed for at lave ravage i den her gruppe, så skal vi vinde, det er ikke nogen hemmelighed, siger Peter Regin.

Sidste år skrabede Danmark 11 point sammen i gruppefasen og nåede kvartfinalen.

Det ser allerede nu mere end svært ud at komme op på et tilsvarende pointniveau i år.

Ud over Slovakiet kan danskerne umiddelbart gøre sig håb om at slå Tyskland og Italien, men derudover venter stormagterne Rusland og Sverige, som Danmark aldrig har taget point fra i VM-sammenhæng.

- Der er mange kampe endnu, men hvis vi skal i kvartfinalen, så er Slovakiet i hvert fald en af de kampe, hvor vi har den største chance for at vinde, siger backen Jesper B. Jensen.

Mens spillerne fortsat taler om kvartfinalen, er landstræner Jan Karlsson mere afdæmpet.

Han påpeger, at endnu et kvartfinaleindtog ikke har været en officiel målsætning.

- Jeg har aldrig sagt, at vi skal i kvartfinalen. Det er selvfølgelig visionen, men vi skal ikke glemme, hvor vi er i fødekæden, siger Karlsson.

Danmark og Slovakiet mødes klokken 20.15.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.