Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KOMMENTAR

Schyy... ikke mere snak om de dommere - der er større problemer

Skal vi begynde at tale bare lidt mere om, hvad der er galt med Danmark frem for med dommerne ved VM?

Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske
Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske

Årh, de taler meget om dommerne ved VM i Qatar. Om linjen, om det lange tyske angreb til sidst, om René Toft Hansens udvisninger.

Ja, der fløjtes både skævt og falsk her og der. Men det gør det fisendanseme også i den anden ende.

Så er det ikke rimeligt at flytte fokus bare lidt mere over på de egentlige danske problemer ved dette VM efter her tirsdag aften at have set 30-30-kampen mod Tyskland?

Det kunne være ved at fokusere på en næsten surrealistisk dårlig åbningskamp mod Argentina, hvor stort set alle underpræsterede. Eller på at de danske målmænd ikke står godt nok. At Tyskland laver 30 mål. At landstræneren ikke har haft en hverken heldig eller dygtig nok hånd, når kampene er på vippen.

Nu vi er ved landstræneren: Kan vi så tillade os at bære fornemmelsen af, at Wilbek havde vundet den lille VM-skæbnekamp mod Tyskland frem i lyset?

Det er ikke nemme vilkår, den nye danske landstræner Gudmundur Gudmundsson er gået ind i jobbet med. Han arbejder i en frygtelig skygge af sin forgænger, der var fænomenal i de situationer. Vi har indtil videre ved dette VM ikke set den nye islænding med taktiktavlen have Wilbeks sikkerhed i de tilspidsede situationer.

Man skal slå Tyskland for at spille med om medaljerne ved dette VM, tror jeg, og Danmark var ret beset den heldige part i pointdelingen mod Tyskland i aften. Det var danskerne, der jagtede tyskerne i en anden halvleg, hvor jeg i hvert fald undrede mig over et par ting:

Hvorfor skulle Niklas Landin ikke tilbage i det danske mål? Nej, han havde ikke været god, men så var Jannick Green ikke mere imponerende.

Og hvorfor bruger landstræneren ikke René Toft Hansen op noget før, selv om han sidder med to udvisninger og derfor risikerer en diskvalifikation i tilfælde af en tredje? René Toft Hansen er instrumentel for dansk succes, og det er han da ikke mindst i en kamp, som den tirsdag aften, hvor defensiven bare aldrig var god nok.

Ved de to seneste verdensmesterskaber har Danmark længe lignet en verdensmester.

Det gjorde herrerne i Sverige i 2011, hvor man spillede en fortryllende slutrunde helt frem til og med finalen mod Frankrig. Det gjorde Danmark også på lange stræk i Spanien for to år siden, hvor holdet cruisede gennem puljespillet med armen i vindueskarmen og håret strøget tilbage - ja, man lignede faktisk verdens bedste landshold helt frem til det frygtelige finalekollaps mod Spanien.

Skal vi ikke bare slå fast, at der er vi ikke lige nu.

Danskerne slider frygteligt med tingene - holdet skal såmænd nok ramme en ottendedelsfinale. Men det bliver nu næppe som puljevinder, og dermed er den videre tur frem i turneringen kun blevet mere besværlig. Og fornemmelserne er da også mere nervøse end optimistiske.

Har vi en ordentlig playmaker? Får vi på noget tidspunkt noget forsvar op at stå? Får vi vores målmænd i gang? Rammer Gudmundsson den rigtige opstilling, når kampene er på vippen?

Dér ligger nogle af utryghederne.

Men okay, nu er vi i hvert fald i gang og har mærket turneringen efter tirsdagens fine knald af håndboldkamp, hvor vi fik skubbet VM-slumretæppet helt til side.

Og der var også gode ting at se. Straks fra kampens start satsede tyskerne med en mandsopdækning af Mikkel Hansen, som de første fem minutter gav mareridtsagtige flashback til OL i London i 2012, hvor danskerne aldrig løste dette. Rasmus Lauge forcerede tingene voldsomt i de første minutter og lavede for mange fejl.

Men herefter dukkede løsningerne op nede i værktøjskassen, fordi Mikkel Hansen fandt gode veje til at bringe sig selv i spil - ikke mindst i kraft af René Toft Hansens gode screeningsarbejde. Og når Mikkel Hansen får sceneplads og indtager den med så meget skarphed, overblik og præcision som i aften, jamen så når han et uhyrligt højt niveau.

Dét var den gode oplevelse sammen med en stor kamp af Mads Christiansen og gode fløje og stregpræstationer.

Men en verdensmester ligner Danmark ikke lige nu. Heldigvis er turneringen skruet sammen på så generøs en måde, at der er plads til at spille sig i gang. Det bliver nødvendigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.