Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schweizer henviser Shiffrin til OL-sølv i kombineret

Michelle Gisin vandt guld i kombineret foran Mikaela Shiffrin, mens skilegenden Lindsey Vonn måtte udgå.

Michelle Gisin vidste sig hurtigst i kombineret ved vinter-OL, da hun vandt foran Mikaela Shiffrin. Scanpix/Javier Soriano
Michelle Gisin vidste sig hurtigst i kombineret ved vinter-OL, da hun vandt foran Mikaela Shiffrin. Scanpix/Javier Soriano

Michelle Gisin var hurtigst, da kvinderne torsdag fordelte OL-medaljer i kombineret i Sydkorea.

Her vandt den 24-årige schweizer guld foran amerikanske Mikaela Shiffrin, da både styrtløbet og slalomløbet var gennemført.

Wendy Holdener fra Schweiz fik bronzemedalje.

Gisin havde den tredje hurtigste tid i styrtløbet, og hendes samlede tid lød på to minutter og 20,90 sekunder.

Dermed blev det ikke til endnu en guldmedalje til den amerikanske skidronning, som sejrede i storslalom tidligere ved vinter-OL.

Hendes favoritdisciplin er slalom, men her sluttede 22-årige Shiffrin blot i den fjerde hurtigste tid.

Løbet var på forhånd udråbt til at være en dyst mellem fortiden og fremtiden blandt de kvindelige alpine skiløbere i form af et opgør mellem amerikanerne Shiffrin og Lindsey Vonn.

33-årige Lindsey Vonn stillede nemlig også op, og den amerikanske skilegende havde den hurtigste tid i styrtløbet.

Vonn gennemførte ikke slalomløbet og var dermed ude i, hvad der formentlig var hendes sidste OL-løb. Til sidst fik Gisin så altså drillet Shiffrin, da hun kom imellem alle forudsigelserne og tog sig af guldet.

Lindsey Vonn har flest World Cup-sejre blandt kvinderne, da amerikaneren er noteret for 81 sejre.

Dermed er hun tæt på rekorden, som indehaves af Ingemar Stenmark, der i sin karriere vandt 86 World Cup-sejre.

Til sammenligning har unge Shiffrin allerede vundet 41 World Cup-sejre i karrieren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.