Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schweiz dukker Albaniens ti mand i historisk EM-kamp

Schweiz var en mand i overtal i næsten en time, men måtte nøjes med en smal 1-0-sejr over Albanien i gruppe A.

Granit Xhaka fra Schweiz (i hvid trøje) stod over for sin storebror Taulant Xhaka (rød trøje) fra Albanien, da de to lande mødte hinanden ved EM-slutrunden lørdag. Scanpix/Francois Lo Presti
Granit Xhaka fra Schweiz (i hvid trøje) stod over for sin storebror Taulant Xhaka (rød trøje) fra Albanien, da de to lande mødte hinanden ved EM-slutrunden lørdag. Scanpix/Francois Lo Presti

Lens. Schweiz sikrede sig lørdag eftermiddag tre vigtige point, da Albanien i Lens blev besejret 1-0 i de to nationers første kamp ved EM-slutrunden.

Dermed nåede Schweiz op på tre point gruppe A ligesom Frankrig, der fredag besejrede Rumænien i åbningskampen.

Kampen var historisk på flere måder. Det var Albaniens første kamp nogensinde ved en EM-slutrunde, men det var også første gang i EM-historien, at to brødre stod over for hinanden på hvert sit hold.

Schweiz havde 23-årige Granit Xhaka med fra start, mens storebror Taulant Xhaka var med hos Albanien.

- Det var specielt for min familie her med to brødre, der spillede på hvert sit hold. Det var specielt, men måske lidt mere specielt for ham end mig.

- Albanien er fantastisk og meget solide. De er meget farlige, og de havde to store chancer, siger Granit Xhaka ifølge uefa.com.

Granit Xhaka fik mest at juble over, da Schweiz hurtigt kom foran. Xherdan Shaqiri tog et hjørnespark, og Fabian Schär steg til vejrs og headede Schweiz på 1-0 efter godt fem minutter.

Halvvejs inde i halvlegen fik Lorik Cana en advarsel. Senere i halvlegen modtog Albaniens anfører så sit andet gule kort, da han rørte bolden med hånden.

Dermed var EM-turneringens første røde kort en realitet, og Albanien var reduceret til ti mand. Herefter var Albanien presset, og Blerim Dzemaili fra Schweiz sendte et drøn på stolpen.

Schweiz skulle egentlig blot lukke kampen, og efter pausen forsøgte Haris Seferovic sig et par gange, men Etrit Berisha i Albaniens mål reddede.

Trods en mand i undertal i næsten en time kom Albanien dog frem til chancer, og schweizernes keeper, Yann Sommer, måtte flere gange redde sit hold.

Med et kvarter igen var Armando Sadiku pludselig tæt på at udligne for Albanien, mens Schweiz ikke imponerede.

Fire minutter før tid stod Shkelzen Gashi helt fri foran Schweiz' mål, men Sommer reddede atter for Schweiz.

Dermed tog Schweiz uden at imponere alle tre point.

Senere lørdag i gruppe B spiller Wales mod Slovakiet, mens England møder Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.