Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schumachers søn får debut i talenternes formel 1

16-årige Mick Schumacher, Michael Schumachers søn, får lørdag sin debut i Formel 4. Imens kommer faderen sig stadig oven på sin voldsomme hovedskade.

Hvis Michael Schumacher er i stand til at opfatte det, vil han være stolt over sin søns kommende debut. Formel 4-løbet beskrives som et springbræt til Formel 1 for unge talenter. Så Mick Schumacher er med sin debut begyndt på den længe vej, der er, når man skal forsøge at leve op til faderens legendariske status.

Mick Schumacher skal køre for det hollandske hold Van Amersfoort Racing, når han lørdag får sin debut. Teamet hentede Schumacher til holdet, efter han kom på andenpladsen i både det europæiske og det tyske gokart-mesterskab sidste sæson.

Holdet har da også store forventninger til deres unge racer, som ifølge dem er mere end bare navnet Schumacher.

»Vi er tilfredse med, hvordan tingene går. Mick laver få fejl. Talentet er der, forberedelsen er der, intelligensen er der. Vi er stolte over at have et stort navn til at køre for os, men navnet alene vil ikke give os point,« siger holdets administrerende direktør Rob Nessink til bild.de.

Mini-Schumi satte fredag den tiendehurtigste tid i kvalifikationen, så i første omgang ser en podieplacering i debutracet ud til at være et stykke væk.

Mens junior giver den gas på banerne, er Michael Schumachers vej tilbage fra sin voldsomme hovedskade noget mere langsom. Den tidligere Formel 1-stjerne kom galt afsted under en skitur tilbage i december 2013, hvorefter han blev lagt i koma og længe svævede mellem liv og død. Siden vågnede han fra komaen og kom hjem til sin familie, men han har fortsat lang vej tilbage fra sin skade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.