Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schmeichel: Pragmatisk Hareide tager os med på råd

Åge Hareide er god til at lytte til taktiske input fra spillerne. Det er en god ledelsesstil, mener Schmeichel.

Kasper Schmeichel roser Åge Hareides ledelsesstil. Reuters/Andrew Couldridge
Kasper Schmeichel roser Åge Hareides ledelsesstil. Reuters/Andrew Couldridge

Når de danske landsholdsspillere møder ind i landsholdslejren, ved flere af dem allerede en del om den kommende modstander.

Åge Hareide har nemlig i sine forberedelser luftet flere taktiske overvejelser for sine spillere, og kommer spillerne med input, er nordmanden klar til at lytte. Det har også været tilfældet inden playoffkampene mod Irland.

Den involverende stil falder i god jord hos målmand Kasper Schmeichel.

»Spillerne har en tæt dialog med træneren, og spillerne kan være med til at forstærke hans vinkel på, hvordan man skal angribe kampen. Alting kan ikke komme fra træneren, der bliver også nødt til at komme noget fra spillerne selv.«

»Det er god management, at han involverer sine spillere. Når vi møder ind, er vi helt indstillede på, hvordan vi skal gribe den næste kamp an,« siger Kasper Schmeichel.

Han bliver forholdt, om det var spillerne, der fik Hareide overbevist om at spille med fire mand i forsvaret frem for tre, som nordmanden foretrak i sit første år som dansk landstræner.

»Jeg ved ikke, om han har lyttet til os spillere, jeg tror mere, han er pragmatisk. Han startede med en ting og kunne se, at det kunne være mere effektivt for os at skifte rundt.«

»Som træner er det utrolig vigtigt, at man ikke er låst fast på én idé. Det er specielt vigtigt på et landshold, for man kan ikke gå ud og købe spillere, som hvis det var på et klubhold.«

»Man bliver nødt til at bruge det, man har. Det er rigtig god management, når man kigger på, hvad man har, og hvordan man kan lave det om til noget, der fungerer, i stedet for at være stædig,« siger Kasper Schmeichel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.