Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schmeichel melder sig klar til testkampe før VM

Kasper Schmeichel har ikke mærket til sin ankelskade i ti træninger og forventer at spille VM-testkampe.

Kasper Schmeichel og landsholdet trænede onsdag første gang forud for VM i Rusland. Sarah Christine Nørgaard/arkiv/Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel og landsholdet trænede onsdag første gang forud for VM i Rusland. Sarah Christine Nørgaard/arkiv/Ritzau Scanpix

Danmarks førstemålmand på fodboldlandsholdet, Kasper Schmeichel, er igen klar til at spille kamp, efter at en ankelskade holdt ham ude af Leicesters sidste fire kampe i sæsonens Premier League.

Det slog Schmeichel fast, da landsholdet onsdag mødte pressen forud for den første træning med landsholdet inden VM i Rusland.

Han har kun positive meldinger efter at have trænet hjemme i England og i FC København.

»Jeg er ved at være der nu. Jeg har trænet fuldt ud de seneste ti dage og har ikke haft nogen reaktion, så jeg regner ikke med, at det bliver et tema overhovedet.«

»Kan jeg komme igennem ti dages målmandstræning, kan jeg komme igennem det meste,« siger Kasper Schmeichel.

Derfor forventer han også at spille de kommende testkampe mod Sverige 2. juni i Stockholm og mod Mexico på Brøndby Stadion 9. juni.

Han ser ingen grund til at spare sig til de første VM-gruppekampe mod Peru og Australien.

»Det er landskampe, og så vil jeg spille. Selvfølgelig er kampene mod Peru og Australien vigtigere, men hvis jeg er klar, så vil jeg helt klart spille,« siger Schmeichel.

Landstræner Åge Hareide har tidligere udtalt, at Schmeichel kunne have spillet den sidste Premier League-kamp, hvis der havde været mere på spil.

Men det vil hovedpersonen dog ikke helt bekræfte.

»Det ville have været en risiko at spille den sidste kamp i Premier League. Det var en skade, som jeg ikke ville tage nogle chancer med og en skade, jeg stadig arbejder på,« lyder det fra keeperen.

Danmark spiller sin første kamp ved VM mod Peru 16. juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.