Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schmeichel før storkamp: Vi har desperat brug for sejr

Leicester skal vinde over Liverpool, hvis mestrene skal komme op på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Kasper Schmeichel mener, at Leicester skal se resten af sæsonens kampe i Premier League som en minisæson. Scanpix/Justin Tallis
Kasper Schmeichel mener, at Leicester skal se resten af sæsonens kampe i Premier League som en minisæson. Scanpix/Justin Tallis

Leicester. Fodboldklubben Leicester har ikke vundet en eneste af klubbens seks ligakampe i 2017, hvor holdet ikke har scoret så meget som et mål.

De regerende engelske mestre er på grund af de dårlige resultater røget under nedrykningsstregen, så der er maksimalt pres på, når Leicester mandag aften tager imod Liverpool i Premier League.

- Enhver sejr i Premier League vil være kæmpestor. Vi har desperat brug for en sejr, ingen tvivl om det.

- Det handler om at tro. Vi bliver nødt til at blive ved med at tro på det og blive ved med at arbejde hårdt, siger Leicesters danske målmand, Kasper Schmeichel, til klubbens hjemmeside.

Leicester har blot 21 point for 25 kampe, og i sidste uge fyrede klubben manager Claudio Ranieri, der sensationelt gjorde Leicester til mester i sidste sæson.

Kasper Schmeichel mener, at Leicester skal forsøge at se de resterende 13 ligakampe som en sæson for sig selv.

Noget lignende havde Leicester held med for to sæsoner siden, hvor klubben lå i en håbløs position.

Dengang reddede klubben sig fri af nedrykning via en meget stærk slutspurt.

- Vi bliver nødt til at forbedre os, for vi har ikke været i stand til at ramme det niveau, der er nødvendigt i denne sæson.

- Vi er i en situation, hvor vi har en slags minisæson med 13 kampe tilbage, hvor vi skal forbedre os, hvis vi skal blive i ligaen, siger Kasper Schmeichel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.