Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sara Slott fører dansk hold an til VM i atletik

Dansk Atletik Forbund har torsdag udtaget fire atleter til VM, herunder OL-sølvvinderen Sara Slott Petersen.

Sara Slott fører dansk hold an til VM i atletik. / AFP PHOTO / Jewel SAMAD
Sara Slott fører dansk hold an til VM i atletik. / AFP PHOTO / Jewel SAMAD

Dansk Atletik Forbund har torsdag udtaget fire atleter til VM i London, der bliver afviklet i august.

Sportschef Piotr Haczek har udtaget Sara Slott Petersen (400 meter hæk), Anna Emilie Møller (3000 meter forhindringsløb), Ole Hesselbjerg (3000 meter forhindringsløb) og Abdi Ulad (maraton) til VM.

Sportschefen regner dog med, at det danske antal deltagere bliver højere til mesterskaberne i den engelske hovedstad.

»Jeg har en forventning om, at flere navne når at klare kravet inden deadline 23. juli,« siger Piotr Haczek i en pressemeddelelse.

Atletikforbundet håber, at Andreas Martinsen kan komme med på 110 meter hæk, og at Andreas Bube kan gøre det samme på 800 meter.

Alle de fire atleter, der foreløbig er udtaget, deltog ved OL i Rio sidste år.

Sara Slott Petersen, der vandt sølv i Rio, er dog den eneste af de fire, der tidligere har deltaget ved VM.

VM i London bliver hendes fjerde VM udendørs.

Ved VM i Beijing i 2015 blev hun nummer fire på 400 meter hæk.

VM bliver afviklet fra 4. til 13. august.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.