Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Salt Lake City byder ind på vinter-OL i 2030

Salt Lake City i Utah var vært for OL i 2002, og det betyder, at der er adskillige arenaer, der kan genbruges.

Salt Lake City. Den amerikanske by Salt Lake City har onsdag oplyst, at man går efter at få vinter-OL til byen i 2030.

Det sker, netop som vinter-OL begynder i sydkoreanske Pyeongchang.

Salt Lake City har tidligere afholdt OL. Det skete i 2002, og mange af arenaerne står endnu.

Det ligger blandt andet til grund for, at byens undersøgelseskomité regner med, at man kan afholde et OL uden at miste penge på det.

Komitéen har udgivet en rapport på 140 sider, som man nu vil sende til USA's Olympiske Komité og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

IOC har, belært af tidligere OL-byers finansielle problemer, udgivet en køreplan for fremtidige OL-byer.

Planen bærer navnet "Agenda 2020", og den fokuserer blandt andet på, at byerne skal bygge færre arenaer til OL og derfor i forvejen indeholde arenaer, som kan bruges til begivenheden.

Salt Lake City kan få konkurrence fra amerikanske værtsbud som Denver i Colorado og Reno i Nevada.

Internationalt har byer som Sion i Schweiz, Calgary i Canada, Stockholm i Sverige og Sapporo i Japan overvejet et bud.

Delstaten Utahs republikanske guvernør mener, at Salt Lake City er et indlysende bud på en OL-vært.

- Vi er i fantastisk position til at være vært for et vinter-OL igen, siger Gary Herbert.

Et vinter-OL i 2030 skal efter planen ikke tildeles før 2023. Salt Lake City har forberedt sig tidligere end andre, i håb om at IOC vil lave en dobbeltuddeling af OL til både 2026 og 2030 næste år.

Det gjorde IOC for første gang nogensinde sidste år, da man tildelte sommer-OL til Paris i 2024 og Los Angeles i 2028.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.