Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Salg rykker Bendtner tættere på startplads i Wolfsburg

Bundesligaen tager hul på forårssæsonen med fredagens topbrag mellem Wolfsburg og FC Bayern. Nicklas Bendtner er med i hjemmeholdets trup, og danskeren rykker tættere på startopstillingen efter en mindre transferrokade i det tyske.

Wolfsburg har hamret en stor slat euro af sted i det, som tyske medier har døbt 'MEGA TRANSFER', med folkevognsklubbens køb af André Schürrle fra Chelsea for mere end 250 millioner kroner.

Med tilgangen af offensiv-spilleren og den tyske verdensmester får klubbens kroatiske veteran Ivica Olic lov til at få sit ønske om et klubskifte indfriet - den 35-årige frontløber er ikke med i truppen mod FC Bayern, da han er tæt på at blive klar for HSV.

Det har været et ønske for Olic at vende tilbage til det nordtyske, og med købet af Schürrle har Wolfsburg givet grønt lys for den overgang.

Olic har været træner Dieter Heckings førstevalg med Bas Dost som back up. Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner har været et stykke tilbage i geledderne, men rykker nu helt frem bag hollænderen som andetvalg til positionen som angriber på top.

Nicklas Bendtner fik ikke voldsomt med spilletid i efteråret siden ankomsten fra Arsenal til det tyske, men det har hele tiden været planen, at han efter mange måneder uden fast spilletid i det engelske skulle banke den sidste rust af på Wolfsburgs træningslejr i januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.