Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Salah hænger i en tynd tråd til Egyptens VM-premiere

Skulderskadede Mohamed Salah er fortsat ikke klar til at træne med sine holdkammerater før VM.

Mohamed Salah trænede ikke med, men var alligevel manden i centrum, da Egyptens landshold indtog stadion i Grosnij. Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Mohamed Salah trænede ikke med, men var alligevel manden i centrum, da Egyptens landshold indtog stadion i Grosnij. Karim Jaafar/Ritzau Scanpix

Grosnij. Liverpool-stjernen Mohamed Salah er særdeles tvivlsom deltager, når Egypten på fredag spiller sin første VM-kamp i 28 år.

Salah døjer fortsat med skulderproblemer efter Champions League-finalen for godt to uger siden, hvor han måtte udgå efter en nærkamp med Real Madrids Sergio Ramos.

- Han har stadig smerter ... ved denne type skade er der brug for tre ugers pause, før man er tilbage på banen, siger Egyptens landsholdslæge Abou el-Ela ifølge nyhedsbureauet AFP.

Salah måtte da også nøjes med at være tilskuer, da holdkammeraterne søndag trænede for første gang i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, hvor holdet har træningsbase.

Skaden forhindrer dog ikke den hurtige mand angriber i at glæde sig til sin første VM-slutrunde.

- Jeg er spændt. Det går godt, og min moral er høj. Det er svært at sige, hvad vi kan opnå, men vi har store ambitioner, og jeg håber, vi får et godt resultat, siger Salah, der blev kåret til årets spiller i Afrika i 2017.

Skulle han ikke blive klar til premierekampen mod Uruguay på fredag, har han yderligere fire dage til at pleje sin ømme skulder, inden egypterne møder Rusland i kamp to.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.