Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sagan dedikerer klassikersejr til tragiske dødsfald

Den slovakiske verdensmester fejrede sejren i Flandern Rundt med også at sende tanker til afdøde ryttere.

Oudenaarde: Peter Sagan (Tinkoff) kunne ikke se bort fra den seneste tids dramatiske begivenheder i cykelsporten, da han fejrede sin sejr i Flandern Rundt søndag.

- Jeg er nødt til at tænke på de to gutter, som døde i sidste uge. Det var meget trist. Jeg ønsker at dedikere det her til dem, lyder det fra slovakken.

Han henviste til de to belgiske ryttere - Antoine Demoitie og Daan Myngheer - der begge på tragisk vis mistede livet i påskedagene i forbindelse med cykelløb.

Daan Myngheer fik et hjerteanfald på en etape i Criterium International og døde efterfølgende, mens Antoine Demoitié mistede livet på grund af de kvæstelser, han pådrog sig i et sammenstød med en motorcykel under Gent-Wevelgem.

Søndag var det dog anderledes positivt, da Peter Sagan viste fremragende kørsel og vandt forårsklassikeren, da han rykkede fra de øvrige favoritter på den afsluttende brostensstigning.

Det var samtidig Sagans første klassikersejr - et såkaldt "monument".

- Jeg har det virkelig godt og er meget glad. Det var et superhårdt løb fra start til mål med fuld gas hele tiden. Jeg havde lidt problemer efter 100 kilometer og måtte skifte begge hjul, fordi jeg havde et ødelagt hjul.

- Der var mange styrt, men jeg vil takke alle mine holdkammerater, som gjorde et fantastisk arbejde, siger Peter Sagan.

Den regerende verdensmester formåede i sit soloridt at holde Fabian Cancellara (Trek) og Sep Vanmarcke (LottoNL-Jumbo) bag sig hele vejen til målstregen, hvor Cancellara blev fejret for sin sidste optræden i løbet, som han har vundet tre gange i karrieren.

En fjerde sejr i løbet søndag ville have været historisk for den 35-årige schweizer.

- Nummer to er ikke nummer ét, og det er ikke historisk. Jeg vandt ikke, men nummer to er stadig en stor ting. Jeg var ret følelsesladet til morgen, og det er jeg stadig.

- Mit mål var at skrive historie, men Peter (Sagan, red.) viste i dag, at han har godt styr på tingene, og han er en fortjent vinder, siger Fabian Cancellara.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.