Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan kan Danmarks fodboldkvinder komme til VM

Danmarks kvindelandshold skal formentlig slå Sverige med mere end 3-0 eller igennem playoff for at nå VM.

Sanne Troelsgaard og kvindelandsholdet skal formentlig slå Sverige stort for at avancere direkte til VM. Scanpix/Denis Lovrovic
Sanne Troelsgaard og kvindelandsholdet skal formentlig slå Sverige stort for at avancere direkte til VM. Scanpix/Denis Lovrovic

Danmark blev torsdag idømt et skrivebordsnederlag på 0-3 for udeblivelsen mod Sverige i oktober, men kvindelandsholdet fik dog lov til at blive i kvalifikationsturneringen.

Dermed er holdet stadig i spil til en plads ved VM-slutrunden i Frankrig i 2019, men vejen er dog blevet sværere for de danske EM-sølvvindere.

Kun gruppevinderen indløser direkte plads ved VM, og det ligner i gruppe 4 en tvekamp om førstepladsen imellem Sverige og Danmark.

De to nationer har hidtil gjort rent bord mod de øvrige hold i gruppen, Kroatien, Ukraine og Ungarn, og det er langt fra utænkeligt, at de to skandinaviske lande ikke sætter point til mod de formodet svageste hold.

I det tilfælde kan det koges ned til de indbyrdes kampe mellem Danmark og Sverige, hvor Danmark behøver en hjemmesejr over Sverige i sidste runde 4. september 2018 for at matche svenskernes skrivebordssejr på 3-0.

Men da det er indbyrdes opgør og ikke den samlede målscore, der tæller ved pointlighed, kan Danmark være nødt til at vinde med mere end tre mål for at nappe førstepladsen.

Skulle Danmark blive nummer to i gruppen, kan det fortsat blive til VM-deltagelse igennem playoffkampe.

Men kun de fire bedste toere på tværs af de syv kvalifikationsgrupper får adgang til at spille playoffkampe om en sidste VM-billet. De fire playoff-hold skal igennem to runder for at bane sig vej til slutrunden.

I toerregnskabet er det kun kampene mod de andre top-4-hold i grupperne, der regnes med.

Danmark spiller sin næste kamp hjemme mod Ukraine 9. april.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.