Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så mange klubber vil have Jürgen Klopp

Rolig nu, synes Jürgen Klopp at sige, jeg kan kun være træner et sted.
Rolig nu, synes Jürgen Klopp at sige, jeg kan kun være træner et sted.

Næppe havde Jürgen Klopp bekendtgjort sin afsked fra Borussia Dortmund, før rygterne om trænerens næste destination tog fart. Tyskeren har i flere år været et af Europas varmeste unge trænernavne, og nu buldrer det løs med historier om alle de storklubber, som vil forsøge at hente Klopp ind som den nye frelser. Også fra medier, hvor der normalt er substans bag de rygter, som bliver bragt til torvs.

Ifølge italienske Gazzetta dello Sport har Napoli, som siger farvel til Rafael Benitez efter denne sæson, udset sig Klopp som klubbens nye cheftræner, men de kan forvente indenlandsk konkurrence fra både Roma og Milan, der begge vil forsøge at lokke succestræneren til at skrive under på en kontrakt.

Spanske AS mener at vide, at Klopp allerede for to år siden var på vej til Real Madrid, og at han i stedet nu er på vej ind for at afløse Carlo Ancelotti.

Endelig er Daily Mirror overbevist om, at tre af Englands største klubber konkurrerer om at få Klopp ind som ny manager til sommer. Både Manchester City, Arsenal og Liverpool skulle være særdeles interesserede i at hente den tyske træner til Premier League i denne sommer.

Så meget står foreløbigt klart: Jürgen Klopp forlader Dortmund efter denne sæson, og han har fastslået, at han ikke har en ny aftale på plads, men han har samtidig absolut ingen planer om at tage et sabbat-år.

Ved at bryde kontrakten med Dortmund i utide går Klopp ifølge Bild glip af 21 millioner euro (158 millioner kroner) over de næste tre år. Men mon ikke han så rigeligt bliver kompenseret i sin næste kontrakt, ligegyldigt hvilken af de ventende storklubber, som han beslutter sig for at skrive under med.

Klopp har været i Borussia Dortmund siden juli 2008. I de syv år opnåede han to gange at blive tysk mester samt vinde pokalturneringen en gang, og han kan se tilbage på et regnskab i Bundesligaen, der foreløbigt tæller 129 sejre, 55 uafgjorte kampe og 48 nederlag i 232 kampe. Denne sæson begyndte som et mareridt for Dortmund, der en overgang lignede en nedrykker, men Klopp har fået vendt modgangen, og aktuelt ligger holdet på en 10. plads med seks points afstand til nedrykningsstregen, og i den anden ende er der også seks point op til en plads i Europa League.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.