Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rytter Juhl og Pedersen taber til OL-guldvindere i Jakarta

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen røg ud i semifinalen til japansk toppar ved Indonesia Open.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde før lørdagens kamp mødt Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi 16 gange tidligere i karrieren med seks sejre til danskerne og ti til japanerne som resultat.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde før lørdagens kamp mødt Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi 16 gange tidligere i karrieren med seks sejre til danskerne og ti til japanerne som resultat.

Badmintonduoen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen kom ikke videre til finalen ved Indonesia Open i Jakarta.

Lørdag tabte det danske par i semifinalen til de regerende olympiske mestre, Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi fra Japan.

Danskerne tabte med cifrene 25-23, 15-21, 16-21.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde før lørdagens kamp mødt Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi 16 gange tidligere i karrieren med seks sejre til danskerne og ti til japanerne som resultat.

Bedst huskes formentlig OL-finalen i 2016, hvor japanerne til sidst vandt fem point på stribe og sejrede 21-19 i tredje sæt.

Første sæt i Jakarta blev uhyre tæt.

Efter en dansk føring kom japanerne tilbage, men Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fik tilkæmpet sig en sætbold foran 20-19.

Japanerne fik dog afværget sætbolden, og først efter fire sætbolde til danskerne og en til japanerne blev sættet afgjort.

Andet sæt havde ikke samme intensitet, for danskerne kom hurtigt bagud, og herefter beholdt japanerne kontrollen i resten af sættet.

De to par måtte derfor ud i et tredje og afgørende sæt, som til at begynde med var meget spændende.

Til sidst var japanerne dog for stærke, og efter at have ført 20-15 sikrede de sejren på deres anden matchbold.

I finalen venter et indonesisk par i form af Greysia Polii og Apriyani Rahayu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.