Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ryder Cup-kaptajn har brækket kraveben i snowboard-ulykke

Golfstjernen Davis Love III er ude af spillet i tre måneder efter en ulykke på et snowboard.

Davis Love III har brækket kravebenet tre steder. Scanpix/Streeter Lecka
Davis Love III har brækket kravebenet tre steder. Scanpix/Streeter Lecka

For tre måneder siden var Ryder Cup-kaptajnen Davis Love III med til at føre USA til sejr over Europa.

Nu skal den 52-årige amerikanske golfspiller holde pause i tre måneder, fordi han styrtede på et snowboard.

Davis Love III brækkede kravebenet tre steder i forbindelse med uheldet, som skete i Idaho, oplyser Golf Channel.

Torsdag blev Davis Love III opereret, og det var tredje gang på blot fire år, at amerikaneren var under kniven. De tidligere indgreb har været i ryggen og hoften.

I oktober stod Davis Love III som kaptajn i spidsen for USA, som vandt over Europa i den prestigefyldte turnering Ryder Cup.

I karrieren er det blevet til 21 PGA-titler for Davis Love III - inklusive majorturneringen PGA Championship i 1997.

Det var planen, at veteranen skulle have deltaget i næste uges Sony Open i Honolulu, men det er nu aflyst.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.