Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rutineret back får et år mere på isen i Sønderjyske

Ishockeyspilleren Rasmus Nielsen er faldet godt til i Sønderjyske, og parterne har nu indgået en ny aftale.

Ishockeyspilleren Rasmus Nielsen trives i Sønderjyske, og parterne har forlænget samarbejdet. Free/A. Stollig
Ishockeyspilleren Rasmus Nielsen trives i Sønderjyske, og parterne har forlænget samarbejdet. Free/A. Stollig

Haderslev. Sidste sommer tog ishockeyspilleren Rasmus Nielsen skridtet og skiftede fra barndomsklubben Herning Blue Fox til Sønderjyske.

Backen blev dog alvorligt skadet i den første træningskamp tilbage i august, men han er kommet stærkt tilbage. Nu har han underskrevet en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2018.

- Efter hans svære start på sæsonen har det været fantastisk at se Rasmus trække i den lyseblå trøje.

- På rekordtid er vi kommet til at sætte meget stor pris på ham i Sønderjyske både på og uden for banen.

- Han er en vigtig brik i vores defensiv, hvor han bidrager med rutine og stenhårdt arbejde, og så er han også en rigtig god fyr uden for isen, siger Sønderjyske-direktør Klaus B. Rasmussen til klubbens hjemmeside.

26-årige Rasmus Nielsen er glad for den modtagelse, han har fået i sin nye klub, hvor det hidtil er blevet til 22 kampe og ni point.

- Klubskiftet har været en god oplevelse, og jeg nyder at være i Sønderjyske. Derfor er jeg også meget glad for den nye kontrakt.

- Der er blevet taget rigtig godt imod mig, og da jeg blev skadet, var Klaus og Dan Ceman (cheftræner, red.) der med masser af støtte.

- Jeg kom hurtigt på et privathospital og fik i Tyskland lavet en specialfremstillet skinne til mit knæ. Jeg føler også, at jeg spillemæssigt er kommet mig godt over skaden, siger Rasmus Nielsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.