Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk whistleblower slutter sidst i comeback-løb

800-meter-løber Yulia Stepanova deltog i sit første stævne i to år, efter at hun afslørede doping i Rusland.

Boston. Den russiske whistleblower og 800-meter-løber Yulia Stepanova løb i Boston lørdag sit første løb i to år.

Det skete, efter at hun har hjulpet med at afsløre massiv brug af doping i russisk sport.

Stepanova havde fået tilladelse til at løbe allerede sidste år, men da hun løb ind i en skade, måtte hun vente til løbet i Boston.

Løberen sluttede sidst i sin retur, der fandt sted ved Boston Indoor Grand Prix.

Hendes tid blev 2 minutter og 5,14 sekunder. Det var mere end tre sekunder langsommere end amerikanske Charlene Lipsey, der vandt løbet.

Sagen om doping blandt russiske sportsudøvere betyder, at russiske atleter stadig er udelukket fra internationale løb. Derfor stillede Stepanova op under neutralt flag.

Den 30-årige russer har boet på hemmelige steder i USA sammen med sin mand, efter at hun medvirkede til at afsløre det omfattende, statskontrollerede dopingbrug i Rusland.

Som belønning forventede hun at få grønt lys til at deltage ved OL i Rio, men det blev ikke tilfældet.

To gange opfordrede hun Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at give hende en OL-billet. Stepanova ville i så fald stille op som neutral atlet.

Det lykkedes dog ikke, selv om hun tidligere var blevet lovet billetten som en tak for sit detektivarbejde.

I mellemtiden har Stepanova blandt andet skabt overskrifter, da hendes konto hos Det Internationale Antidopingagentur (Wada) og hendes mailkonto blev hacket i forbindelse med et cyberangreb.

Formålet var angiveligt at afsløre, hvor Stepanova befandt sig.

Det Russiske Atletikforbund arbejder stadig på at rette op på antidopingarbejdet, så Det Internationale Atletikforbund (IAAF) vil ophæve landets karantæne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.