Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk supermodel har droppet Ronaldo

Verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, kommer ikke længere sammen med den russiske supermodel Irina Shayk. Det bekræfter russerens talsperson efter en uges svirrende rygter over for NY Post.

Cristiano Ronaldo og den russiske topmodel danner ikke længere par.
Cristiano Ronaldo og den russiske topmodel danner ikke længere par.

Dermed er det officielt, at det femårige forhold nu er fortid.

»Vi kan bekræfte, at Irina Shayk har gjort det forbi med Cristiano Ronaldo,« fortæller hendes talspersoner til NY Post.

Shayk deltog ikke ved Ballon d'Or-uddelingen tidligere på ugen - en pris, som Cristiano Ronaldo vandt for tredje gang i karrieren. I stedet deltog Real Madrid-spilleren sammen med sin mor, Maria Dolores dos Santos Aveiro, og sin søn, Cristiano Jr., som portugiseren har med en ukendt kvinde. Ronaldo nævnte end ikke modellen i sin takketale.

Kort tid efter, at Cristiano Ronaldo modtog prisen som verdens bedste fodboldspiller anno 2014, trykkede Irina Shayk 'unfollow' på portugiserens Twitter-profil, og den 29-årige russer lagde også et billede op på sin Instagram-profil af sig selv på en strand - uden Ronaldo.

Det fik for alvor gang i rygterne om et brud, som - mener nogle - kommer efter, at Irina Shayk ikke dukkede op til Cristiano Ronaldos mors 60 års fødselsdag.

Det nedtoner hendes repræsentant dog over for NY Post.

»Hun har været tæt på hans familie gennem hele forholdet. Enhver negativ historie om Irina og Ronaldos familie er en komplet løgn, og det har ikke været grunden til forholdets ophør.«

Gennem ugen har det kun været rygter om to kendispersoner, men nu ser det ud til, at rygterne denne gang fortalte sandheden.

Irina Shayk i et dress, der vist er beregnet på den røde løber i Cannes. Det er så også her, billedet er taget.
Irina Shayk i et dress, der vist er beregnet på den røde løber i Cannes. Det er så også her, billedet er taget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.