Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk fodboldtalent dræbt af skud

Den 20-årige Anzhi-spiller Gasan Magomedov blev lørdag aften dræbt, da hans bil blev beskudt af ukendte gerningsmænd, der skød med et maskingevær.

Gasan Magomedov nærmede sig sine forældres hus i det nordlige Kaukasus i regionen Dagestan, da bilen blev angrebet. De skød på bilen med et maskingevær, og skuddene ramte den unge fodboldspiller, der døde af sine kvæstelser på vej til hospitalet, skriver flere medier, heriblandt BBC.

Anzhi har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse med nærmere detaljer om drabet.

»Vi sørger sammen. Vi håber alle, at politiet snart anholder gerningsmanden, så han kan få en passende straf,« siger klubbens præsident, Sergej Korablev, ifølge BBC.

Gasan Magomedov havde endnu sin debut på klubbens førstehold til gode, men var fast mand på holdets ungdoms- og reservehold, hvor han spillede på midtbanen.

I regionen Dagestan, hvor Anzhi holder til, er det ikke unormalt med skudepisoder, da området er hårdt plaget af kampe mellem oprører og russiske sikkerhedsstyrker.

Anzhi var i flere år blandt favoritterne til det russiske mesterskab, da blandt andet Samuel Eto'o slog sine folder i klubben. I dag er der skruet ned for forventningerne, og i sidste sæson rykkede klubben ned i den næstbedste række.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.