Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russere slår USA i olympisk isklassiker

De olympiske atleter fra Rusland fejede USA af isen og vandt med 4-0 i ishockeyturneringen.

Russerne slog USA med 4-0 i Pyeongchang. Scanpix/Brendan Smialowski
Russerne slog USA med 4-0 i Pyeongchang. Scanpix/Brendan Smialowski

Det viste sig at være en overkommelig opgave for de russiske ishockeyspillere at besejre USA i holdenes indbyrdes gruppekamp ved vinter-OL i Pyeongchang.

Russerne tog teten fra første periode og vandt siden sikkert med 4-0 over ærkerivalen.

Nikolai Prokhorkin og Ilya Kovalchuk lavede hver to mål for russerne, som vandt kampens tre perioder med henholdsvis 1-0, 2-0 og 1-0.

Modsat tidligere er der ikke spillere med fra den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, der af mange betragtes som verdens stærkeste ishockeyliga.

Derfor består det amerikanske hold primært af spillere fra det næstbedste hjemlige niveau, AHL, eller fra europæiske klubber.

Det russiske hold består af lutter spillere fra KHL, der er den stærkeste liga i Europa.

Derfor var russerne på forhånd også udpeget som favoritter, og amerikanerne var ikke i nærheden af at gentage den ikoniske sejr fra vinter-OL i Lake Placid i 1980.

Dengang vandt et amerikansk amatørhold over Sovjetunionen med 4-3, i det der blev kendt som »Miracle on ice«. Den uventede sejr var nøglen til, at USA efterfølgende sikrede sig guldmedaljerne ved legene.

Selv om den kolde krig er ovre, er der stadigvæk politiske spændinger mellem USA og Rusland.

Der var tydeligvis også lidt interne spændinger mellem spillerne på isen, og flere gange røg de i totterne på hinanden under lørdagens ishockeykamp.

Med sejren ender russerne over USA i gruppespillet, hvilket dog ikke er en større amerikansk katastrofe, end at alle 12 deltagende lande er garanteret avancement til turneringens knockoutkampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.