Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rungsted knuser Herning og genåbner semifinale på isen

Efter to nederlag tog Rungsted revanche og vandt en sikker sejr på 7-2 ude over Herning i semifinaleserien.

Mattias Persson scorede to gange, da Rungsted overraskede med en sejr i Herning. Scanpix/Lars Møller/arkiv
Mattias Persson scorede to gange, da Rungsted overraskede med en sejr i Herning. Scanpix/Lars Møller/arkiv

Herning. Rungsted er tilbage i kampen om en plads i DM-finalen i ishockey. Efter nederlag i de to første semifinalekampe mod Herning imponerede nordsjællænderne med en knusende 7-2-sejr på udebane i kamp tre.

Dermed har Rungsted reduceret til 1-2 i serien, hvor der skal fire sejre til at avancere til finalen.

Den udmagrende midnatsforestilling i anden kamp i fredags så ud til at have tæret mest på Herning-spillerne.

I hvert fald fik midtjyderne en uhyre sløj start og var bagud 0-3 efter bare et kvarters spil.

Mattias Persson, Nikolai Gade og Brandon Nash scorede på tre af gæsternes seks skud på mål, og så overlod Simon Nielsen pladsen i Hernings mål til kollegaen Ari Ahonen.

Persson øgede til 4-0 med sit andet mål midtvejs i kampen, inden Lasse Lassen fik reduceret kort efter.

Scoringen betød dog ikke en opblomstring for hjemmeholdet, der lukkede yderligere et mål ind, inden anden periode var slut.

Da Rungsted bragte sig på 5-1 i begyndelsen af tredje periode, var kampen reelt afgjort. Morten Green fuldendte ydmygelsen af hjemmeholdet med sin scoring til 7-2 tre minutter før tid.

Med Rungsted-sejren er spændingen tilbage i semifinalen inden fjerde kamp på tirsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.