Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rungsted fastholder kvartfinaleplads i sidste runde

Rungsted er klar til kvartfinalen i slutspillet trods nederlag til Herning, fordi Odense tabte til Esbjerg.

Odense var chanceløs på egen is mod Esbjerg og tabte 1-6. Scanpix/Birgitte Carol Heiberg
Odense var chanceløs på egen is mod Esbjerg og tabte 1-6. Scanpix/Birgitte Carol Heiberg

Rungsted. Rungsted holder fast i den sjette og sidste direkte plads til kvartfinalerne i Metal Ligaens slutspil.

Det blev en realitet på sidste spilledag af grundspillet tirsdag aften.

Her stod det på forhånd klart, at Rungsted og Odense skulle slås om sjettepladsen, og det lykkedes klubben fra Nordsjælland at holde fast i den trods et nederlag hjemme på 2-4 til den suveræne grundspilsvinder, Herning.

For samtidig formåede Odense nemlig heller ikke at få noget ud af hjemmekampen mod Esbjerg, der blev tabt med 1-6.

Dermed slutter Rungsted på 78, mens Odense på syvendepladsen bliver på 77 point.

Fynboerne skal nu ud i playoffkampe om en plads i kvartfinalen mod ligaens nummer ti, Herlev, der tirsdag aften tabte 1-5 ude mod Sønderjyske.

Sønderjyske sluttede på niendepladsen og skal også ud i playoffkamp for en plads blandt de sidste otte i slutspillet. Det bliver mod Gentofte, der sluttede som nummer otte i grundspillet.

Playoffkampene spilles bedst af fem kampe, men holdene, der sluttede som nummer syv og otte - Odense og Gentofte - har den fordel, at de fører samlet med 1-0 fra start.

Gentofte rundede grundspillet af med et nederlag på 1-5 ude mod Rødovre.

I tirsdagens sidste kamp vandt Hvidovre med 3-2 ude over Frederikshavn efter overtid og straffeslagskonkurrence.

Ud over Herning og Rungsted er Aalborg, Rødovre, Esbjerg og Frederikshavn klar til slutspillets kvartfinaler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.