Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumænien rejser hjem fra EM: Vi har skuffet millioner

En harmløs offensiv blev kostbar for rumænerne, der vender tidligt hjem fra EM i Frankrig.

Rutinerede Anghel Iordanescu er nedtrykt over Rumæniens tidlige EM-exit. Reuters/Kai Pfaffenbach
Rutinerede Anghel Iordanescu er nedtrykt over Rumæniens tidlige EM-exit. Reuters/Kai Pfaffenbach

Lyon. De rumænske landsholdsspillere kan pakke kufferterne og sætte kurs mod Bukarest efter 0-1-nederlaget til Albanien søndag aften.

Rumænerne var ellers klar favorit mod EM-debutanterne, men stod ikke for presset, og nu må de rejse hjem med kun et point på bundlinjen - et facit, der kun kan betegnes som en stor skuffelse.

- Når man ikke kan vinde en kamp, fortjener man heller ikke at gå videre, konstaterer landstræner Anghel Iordanescu ifølge uefa.com.

- Jeg sagde på forhånd, at dette var en generations vigtigste kamp, og det holder jeg fast i. En sejr ville have været en belønning for denne generation. Spillerne gjorde alt, hvad de kunne for at komme videre, siger den 66-årige landstræner.

Han erklærer sig tilfreds med præstationerne i de to første kampe, hvor det blev til et knebent nederlag til Frankrig efterfulgt af uafgjort mod Schweiz.

- Men nederlaget til Albanien gør ondt, siger Iordanescu.

Lige som i kvalifikationskampene viste rumænerne sig noget stærkere i forsvaret end i angrebet, som i den sidste ende blev en tand for harmløst.

Holdets to mål i turneringen blev begge scoret på straffespark, og heller ikke da EM-livet stod på spil i anden halvleg mod albanerne, lykkedes det Rumænien at mobilisere den nødvendige målfarlighed.

- Jeg er meget, meget skuffet. Jeg kan ikke finde ord, der kan beskrive, hvordan jeg har det, efter at vi har skuffet millioner af fans, der troede på os, siger midtbanespilleren Nicolae Stanciu.

- Vi kontrollerede kampen, men formåede ikke at skabe åbne målchancer og var ikke konsekvente nok foran mål, konstaterer Stanciu.

Rumænerne kan nu se frem til VM-kvalifikationskampene, der begynder efter sommerferien.

Danmark er blandt de modstandere, Rumænien skal slås med for at sikre sig adgang til slutrunden i Rusland om to år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.