Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rottekast og romerlys koster Brøndby 150.000 kroner

Både Brøndby og FC København har fået bøder efter det seneste opgør mellem de to klubber.

Brøndbys fans fejrer sejrsmålet 4. maj.
Brøndbys fans fejrer sejrsmålet 4. maj.

Brøndby. Fodboldens Disciplinærinstans har torsdag idømt fodboldklubben Brøndby IF en bøde på 150.000 kroner for rottekast og brug af pyroteknik i det seneste lokalopgør mod FC København.

FCK har samtidig fået en bøde på 75.000 kroner for brug af pyroteknik i samme kamp.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Under kampen, som FCK vandt 1-0, blev der kastet tre døde rotter ind efter FCK-spillerne fra tribunen med Brøndbys fans.

Rotterne blev kastet på banen i forbindelse med et FCK-hjørnespark nede i den ende, hvor Brøndbys fans står.

Episoden fik meget omtale bagefter, og Brøndby har nu fået en bøde for tilskuernes opførsel.

- De døde rotter brugt som kasteskyts "anser instansen som en skærpende omstændighed", hvilket i alvorlig grad bringer fodboldspillet i miskredit, står der på DBU's hjemmeside.

Begge holds fans benyttede også pyroteknik under kampen, hvilket også har resulteret i bøder.

Samtidig har disciplinærinstansen også afvist Brøndbys appel omkring Lebogang Phiris røde kort i pokalsemifinalen mod FC Midtjylland.

Phiri fik et rødt kort for en tackling på midtjydernes Janus Drachmann dybt inde i tillægstiden af kampen, som Brøndby vandt 2-1.

Kampens dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen har set episoden igennem igen, og han fastholder sin vurdering af tacklingen, som giver Brøndby-midtbanemanden karantæne i pokalfinalen mod FCK.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.