Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rosenborg forventer Bendtner spilleklar under VM

Nicklas Bendtner skal genoptræne i Danmark, inden han vender tilbage til Rosenborg for at spille under VM.

Nicklas Bendtner, der ikke kom med til VM med Danmark, forventes ifølge Rosenborg at være klar til en ligakamp i Norge 24. juni. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner, der ikke kom med til VM med Danmark, forventes ifølge Rosenborg at være klar til en ligakamp i Norge 24. juni. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner kom ikke med til fodbold-VM i Rusland på grund af en skade i lysken.

Den danske landsholdsangriber bliver dog spilleklar under VM-slutrunden og forventes at spille ligakampe for Rosenborg, vurderer den norske klub.

»Vi forventer, at Nicklas er spilleklar til hjemmekampen mod Vålerenga 24. juni,« fortæller medicinsk koordinator Haakon Schwabe til Rosenborgs hjemmeside.

Hvis den prognose holder, og man sammenligner med Danmarks kampdatoer under VM, så ville Bendtner ikke kunne spille de to første kampe mod Peru og Australien.

Derimod ville Bendtner godt kunne have spillet kampen mod Frankrig 26. juni.

Bendtner var tirsdag til lægetjek på Lerkendal i Rosenborg og er nu tilbage i København igen, hvor han får lov til at genoptræne.

»Vi undersøgte Nicklas og blev enige med han om et trænings- og behandlingsforløb, som han skal følge,« forklarer Haakon Schwabe.

Bendtners genoptræning gennemføres sammen med læger i Danmark, og de vil have tæt kontakt til Rosenborg.

I søndags fik Bendtner at vide, at han ikke var blandt de 23 udvalgte i Danmarks VM-trup.

Landstræner Åge Hareide begrundede det med, at han kun ville udtage spillere, som med sikkerhed kunne spille den første kamp mod Peru 16. juni.

Rosenborg har allerede talt med Bendtner om den nærmeste fremtid, som altså ikke byder på VM-fodbold.»Vi havde et fint møde med Nicklas. Han er meget motiveret for at komme hurtigt tilbage på banen.«

»Vi blev enige med Nicklas om, at han starter genoptræningen i Danmark med tæt opfølgning af os.«

»Så vil vi have en løbende dialog om, hvornår han skal returnere til Trondheim, siger Stig Inge Bjørnebye,« sportslig leder i Rosenborg, til klubbens hjemmeside.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.