Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rosenborg-boss joker med at låse storspillende Bendtner inde

Danskeren spiller så godt, at det kan blive nødvendigt at gemme ham væk for andre klubber, siger Ingebrigtsen.

Den danske angriber Nicklas Bendtner viser så god form i øjeblikket, at det kan blive nødvendigt at låse ham inde, så andre klubber ikke kan få fat i ham, mener Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen. Vincent West/arkiv/Reuters
Den danske angriber Nicklas Bendtner viser så god form i øjeblikket, at det kan blive nødvendigt at låse ham inde, så andre klubber ikke kan få fat i ham, mener Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen. Vincent West/arkiv/Reuters

Rosenborgs træner, Kåre Ingebrigtsen, er rigtig godt tilfreds med Nicklas Bendtner efter den norske klubs 3-0-sejr over Vålerenga i Eliteserien søndag.

Her viste Bendtner målfarlighed, da han var impliceret i flere scoringer for sit hold.

Den 30-årige dansker var med i det første mål til 1-0, og han scorede også målet til 3-0 efter 54 minutter på et straffespark.

Kåre Ingebrigtsen fremhæver Bendtner, som blev vraget til den danske trup til VM i Rusland, som kampens helt store spiller.

»Bendtner betyder enormt meget for ethvert hold. Han har virkelig været en leder for spillergruppen. Det er synd, at han ikke får flere mål end det ene med sig i dag,« siger Ingebrigtsen til den norske tv-kanal MAX ifølge VG.

»Han er en klassespiller både under træning og i dag (søndag, red.). Fortsætter han som i dag, må jeg låse ham inde,« tilføjer han smilende med henvisning til andre klubber, der måtte være interesseret i den danske angriber.

Selv kalder Nicklas Bendtner Rosenborgs indsats mod Vålerenga »fantastisk«.

»Vi kunne allerede mærke i onsdags, at det her ville blive godt. Vi kunne mærke, at stemningen i omklædningsrummet var en anden efter ferien,« siger Bendtner til MAX ifølge VG.

»Ferien har været god for os. De fleste af os er nok enige om, at det ikke var godt nok. Når du spiller for Rosenborg, skal det være 100 procent.«

Med sejren over Vålerenga avancerede Rosenborgs mestre til andenpladsen i ligaen med 27 point for en kamp mere end Brann, der topper med 31 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.