Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ronaldo laver sejrsmål i kneben Real-sejr over bundhold

Malaga kæmpede hårdt for sit første point på udebane i sæsonen, men Real Madrid sejrede 3-2 til sidst.

Cristiano Ronaldo blev matchvinder for Real Madrid mod Malaga. Reuters/Javier Barbancho
Cristiano Ronaldo blev matchvinder for Real Madrid mod Malaga. Reuters/Javier Barbancho

Det holdt hårdt, inden Real Madrid lørdag fik has på Malaga i den spanske Primera Division. Meget hårdt.

Faktisk var ligaens dårligste udehold kun et kvarter fra at få et point med hjem fra Santiago Bernabeu, men det lykkedes favoritterne at vinde 3-2.

Sejrsmålet blev lavet af superstjernen Cristiano Ronaldo, der har været meget bleg hidtil i denne sæson i ligaen.

Portugiseren brændte et straffespark på Malaga-målmand Roberto Jimenez Gago, men Ronaldo var kølig nok til at flugte returbolden højt op i netmaskerne til 3-2, så Real Madrid undgik endnu et uvelkomment pointtab.

Det var Ronaldos blot anden scoring i Primera Division i sæsonen, og selv om den 32-årige offensivspiller indledte sæsonen med karantæne, er det alligevel usædvanlig få scoringer fra hans side.

Malaga mødte frem til kampen i Madrid med seks nederlag i seks ligakampe på udebane som et trist facit, men bundholdet kæmpede bravt.

Karim Benzema bragte Real Madrid foran efter ni minutter med et hovedstød i et tomt mål, men efter knap 20 minutter fik gæsternes Diego Rolan udlignet.

Få minutter senere headede Casemiro Real Madrid foran 2-1, men i anden halvleg fik Gonzalo Castro udlignet.

Malaga var godt med, men et kvarter før tid satsede gæsternes Luis Hernandez alt for meget i en tackling i eget straffesparksfelt.

Reals Luka Modric røg i græsset, og hjemmeholdet blev korrekt tildelt et straffespark, så Cristiano Ronaldo fik en matchvinderrolle.

Real Madrid har 27 point for 13 kampe og er nummer tre i Primera Division.

Malaga er tredjesidst med syv point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.