Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ronaldo: »Efter karrieren vil jeg leve som en konge«

Fodbold har Cristiano Ronaldos fulde opmærksomhed, men efter karrieren vil han nyde tilværelsen.

Cristiano Ronaldo vil leve som en konge, når karrieren er slut.
Cristiano Ronaldo vil leve som en konge, når karrieren er slut.

Madrid: Efter fodboldkarrieren vælger mange spillere at forblive i fodboldverdenen i en eller anden rolle.

En del bliver trænere, andre sportsdirektører eller andet. Men det kommer ikke til at ske for Cristiano Ronaldo, siger han.

- Jeg har et fantastisk liv, men jeg tror, jeg vil komme til at nyde det mere, når jeg slutter min karriere, siger Real Madrid-stjernen i et interview med El Mundo.

- Lørdag er der en boksekamp i Las Vegas, og jeg ville gerne tage mine venner og familie til den, men det kan jeg ikke, fordi jeg ikke har tid.

- Jeg gider ikke tude over det, fordi jeg har, sagt i anførselstegn, valgt at ofre det, men efter karrieren vil jeg leve som en konge, lyder det fra Ronaldo.

Han vil nyde de mange penge, han har tjent og tjener på sin nuværende karriere, og derfor ser han ingen fremtid for sig selv i fodboldens verden - i hvert fald ikke lige nu.

- Hvis du spørger mig nu, om jeg vil være træner, er svaret nej. Heller ikke sportsdirektør eller klubpræsident, siger Ronaldo.

Ifølge det amerikanske magasin Forbes kommer Ronaldo da næppe heller til at mangle penge til sit "kongeliv", når støvlerne lægges på hylden.

Ifølge Forbes er Ronaldo verdens tredjebedst betalte sportsmand med en årlig indkomst på omkring 545 millioner kroner.

30-årige Ronaldo er tre gange kåret til verdens bedste fodboldspiller - blandt andet de seneste to år, og han har sat adskillige scoringsrekorder allerede.

Søndag aften fortsætter Ronaldo sin måljagt, når Real Madrid gæster Valencia i den spanske liga.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.