Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Roma-præsident undskylder og betaler bøde for vandtur

Klubpræsident James Pallotta fejrede Romas Champions League-bedrift med at hoppe i et historisk springvand.

epa06660441 Roma's Kostas Manolas jubilates after scoring the goal during the UEFA Champions League quarter final second leg match between AS Roma and FC Barcelona at Olimpico stadium in Rome, Italy, 10 April 2018. EPA/RICCARDO ANTIMIANI
epa06660441 Roma's Kostas Manolas jubilates after scoring the goal during the UEFA Champions League quarter final second leg match between AS Roma and FC Barcelona at Olimpico stadium in Rome, Italy, 10 April 2018. EPA/RICCARDO ANTIMIANI

Rom. Det var med følelserne helt uden på tøjet i store dele af Rom natten til onsdag, efter at AS Roma havde ekspederet FC Barcelona ud af fodboldens Champions League.

3-0-sejren i returmødet i kvartfinalen gav et samlet 4-4-resultat, og dermed var romerne i semifinalen på reglen om udebanemål.

Bedriften var øjensynligt værd at fejre både på banen, på tilskuerpladerne og bagefter i Roms gader.

Således også for klubpræsident James Pallotta, der tog den helt store badetur.

Iført bukser og skjorte hoppede Pallotta bagover og i vandet på Piazza del Popolo i et af byens springvand.

Til stor jubel for Roma-fans tumlede Pallota rundt i det våde element, inden han lod sig hylde af den jublende skare.

Efterfølgende har Pallotta dog undskyldt sin handling, og ifølge AP har han indvilget i at betale en bøde for at hoppe i springvandet.

I Rom koster det normalt en bøde på 500 euro (cirka 3700 kroner) at hoppe i de historiske springvand i byen.

Ifølge Ansa, som er det italienske nyhedsbureau, har Pallotta allerede ringet til borgmesteren i Rom, Virginia Raggi, og undskyldt og forklaret, at han betaler bøden.

Den hovedrige amerikaner, der sammen med tre andre forretningsfolk overtog Roma i 2011, er også ejer af en mindre del af det amerikanske basketballhold Boston Celtics.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.