Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Roberto Carlos afviser dopinganklager i tysk dokumentar

I en tysk dokumentar er Roberto Carlos anklaget for at have brugt ulovlige stoffer. Det afviser brasilianeren.

Roberto Carlos er blevet sat i forbindelse med en dopinglæge i Brasilien. Den tidligere Real Madrid-spiller afviser alle beskyldninger. Scanpix/Roslan Rahman
Roberto Carlos er blevet sat i forbindelse med en dopinglæge i Brasilien. Den tidligere Real Madrid-spiller afviser alle beskyldninger. Scanpix/Roslan Rahman

Den tidligere brasilianske fodboldspiller Roberto Carlos afviser anklager om, at han skulle have benyttet ulovlige stoffer i løbet af sin karriere.

I en dokumentar, som endnu ikke er blevet vist af den tyske tv-kanal ARD, beskyldes Roberto Carlos for at være involveret i en dopingsag.

I udsendelsen hævdes det, at brasilianske antidopingmyndigheder afleverede en rapport på 200 sider, hvor Roberto Carlos bliver sat i forbindelse med mulig brug af doping, til statsanklageren i 2015.

I dokumenterne skulle det stå beskrevet, hvordan den brasilianske læge Julio Cesar Alves hjalp topatleter - heriblandt Roberto Carlos - med at dope sig.

I en optagelse på skjult kamera skulle lægen selv have fortalt, hvordan han behandlede Roberto Carlos i en tidlig alder og blandt andet udviklede spillerens lårmuskler.

Lægen var berygtet for at være specialist i at manipulere med dopingprøver og skulle angiveligt have mødtes med Roberto Carlos få uger før VM i 2002.

Den tidligere Real Madrid-back kalder beskyldningerne for ekstremt svage og løgn, og han truer med at få sine advokater til at tage juridiske skridt mod den tyske tv-kanal.

»Jeg afviser på det kraftigste de uansvarlige beskyldninger fra den tyske tv-kanal ARD.«

»Og jeg bekræfter endnu en gang, at jeg aldrig har benyttet nogen form for stoffer, som skulle give mig en fordel i forhold til mine kolleger,« fortæller Roberto Carlos ifølge Reuters.

»I hele min karriere har jeg kæmpet for fairness og frem for alt loyalitet,« lyder det fra Roberto Carlos.

Roberto Carlos, som i dag arbejder som direktør i Real Madrid, tilføjer følgende om dopinganklagerne:

»De løgnagtige beskyldninger imod mig er helt imod den måde, jeg tænker på. I en karriere, der varede i mere end 20 år, er jeg aldrig blevet testet positiv for noget præstationsfremmende stof.«

44-årige Roberto Carlos vandt fire spanske mesterskaber samt Champions League tre gange med Real Madrid. Han vandt også VM med Brasilien i 2002.

Ud over Real Madrid nåede Roberto Carlos også at spille for Palmeiras og Corinthians i hjemlandet samt tyrkiske Fenerbahce.

Det er den tyske journalist Hajo Seppelt, som tidligere har været med til at afsløre omfattende doping i Rusland, som står bag dokumentaren.

Det Brasilianske Fodboldforbund er endnu ikke kommet med nogen kommentarer til sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.