Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Riddersholm bliver motiveret af arrogante angreb

Glen Riddersholm bliver motiveret af de angreb, som han oplever fra Ståle Solbakkens side.
Glen Riddersholm bliver motiveret af de angreb, som han oplever fra Ståle Solbakkens side.

Ståle Solbakken er ikke Glen Riddersholms favorit-kollega. Nærmest tværtimod. Men Riddersholm bliver ekstra motiveret, når han bliver angrebet af FCKs norske cheftræner.

Det kom frem søndag aften, da Onside på TV3+ viste et klip fra et længere portræt-interview med Riddersholm.

Her vendte FC Midtjylland-træneren igen tilbage til situationen i marts, hvor han sad i studiet sammen med Solbakken, og hvor nordmanden igen begyndte at tale om risikoen for gummiben i FCM.

Ved denne lejlighed reagerede Riddersholm defensivt i stedet for at svare vredt igen, men sådan ville han ikke altid have kunnet reagere.

»Når jeg oplever at blive angrebet sådan af en så arrogant person, så lader jeg det være op til folk selv at bedømme, hvad de mener om ham. Havde det været for to år siden, så havde jeg måske reageret emotionelt og kommet med et vredt angreb. Men jeg har lært af det, og jeg har brugt det som ekstra motivation.«

»På samme måde som jeg også har brugt det, som en tidligere bestyrelsesformand i FCK sagde (tidligere sportsdirektør Niels-Chr. Holmstrøm, som i sin tid ytrede, at han ikke troede på, at Riddersholm havde de fornødne evner til at være cheftræner i FCM, red.)«

»Jeg har hele tiden skullet overbevise en række mennesker om, at jeg var god nok. Det har jeg brugt til at blive endnu stærkere,« fastslog Riddersholm i interviewet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.