Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Richie Porte: Froome er kun min ven uden for feltet

Australieren Richie Porte skal forsøge at angribe sin gamle chef, når Tour-feltet rammer bjergene.

Richie Porte kørte sidste år for Chris Froome på Sky-holdet. I år skal han udfordre ham i bjergene som BMC-rytter. Scanpix/Jeff Pachoud
Richie Porte kørte sidste år for Chris Froome på Sky-holdet. I år skal han udfordre ham i bjergene som BMC-rytter. Scanpix/Jeff Pachoud

Mont Saint-Michel. Efter et forfejlet forsøg som kaptajn på Sky-holdet i sidste års Giro d'Italia var Richie Porte hjælperytter for Chris Froome i Tour de France.

Nu får australieren chancen som kaptajn i årets Tour de France - denne gang for BMC.

Det betyder også, at han skal udfordre sin tidligere chef og gode ven Froome, som vil forsøge at gentage triumfen fra sidste år.

- Sammenlignet med sidste år er jeg i bedre forfatning. Jeg kom til Touren efter at være udgået af Giroen, og jeg var hjælperytter, så det her er en kæmpe mulighed, siger den lille australier.

Og han har ingen problemer med at skulle forsøge at knække vennen Froome.

- Vi snakker selvfølgelig ikke så meget sammen, som da vi kørte på samme hold, men vi er stadig venner, når vi stiger af cyklen.

- Men når vi er på cyklen, så er han en rival på samme måde, som Nairo Quintana eller andre er det. Jeg er her for at besejre ham, lyder det fra Porte.

Froome er dog langt fra den eneste konkurrent til podiepladserne, og derfor glider Porte også en smule af på spørgsmålene om Chris Froome.

- Det vil være fjollet at fokusere kun på Chris Froome og Sky og mit kendskab til dem. Der er mange andre gode ryttere i feltet, så det vil være dumt kun at holde øje med én rytter, siger den 31-årige tidligere Saxo Bank-rytter.

BMC-holdet kommer med både Richie Porte og Tejay van Garderen som klassementryttere til årets Tour de France, og sportsdirektør Jim Ochowicz er klar i spyttet, når det kommer til ambitionerne.

- Vi kommer til Tour de France med en målsætning om at vinde, konstaterer han.

Senest det skete var i 2011, hvor nu pensionerede Cadel Evans vandt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.