Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reserven Balling var iskold: Selvfølgelig var der nerver

Med otte mål blev Peter Balling dansk topscorer, da han for første gang var i aktion ved håndbold-EM.

Varazdin. På bare et døgn er Peter Balling gået fra reserve til EM-helt.

Han sad på tribunen i de to første kampe, men var kampens profil med otte scoringer, da han blev sendt i aktion i Danmarks 25-22-sejr over Spanien.

- Det er nok først efter kampen, det er gået op for mig, at det var så godt.

- Jeg har jo speed i benene og fik et godt sammenspil med både Mikkel Hansen og Rasmus Lauge. Vi fik sat det godt op og fik klarhed over tingene. Der var klare roller, og det gør det meget nemmere, siger Peter Balling.

Det danske hold var under hårdt pres, fordi et nederlag ville have gjort semifinalemissionen tæt på umulig.

Men Balling viste sig som en iskold joker, som blev spillet ud mod den rigtige modstander.

- Selvfølgelig var der nerver, men jeg er glad for, at jeg har været med til en slutrunde før og har prøvet at stå i det her. Det gav ro. Og jeg var sikker på, at Spaniens forsvar var lige noget for mig, siger Peter Balling.

Han har formentlig også været en ubehagelig overraskelse for spanierne.

- Jeg har spillet mod et par stykker af de spanske spillere før, så de burde da vide lidt om, hvad jeg var for en spiller.

- Men det er ikke sikkert, at de lige vidste, at jeg kom på den måde, jeg gjorde, siger Balling.

Med sejren går Danmark videre til mellemrunden med to point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.