Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reprise i Parken

Uanset vigtighed er der altid tænding i kampene mellem FCK og Brøndby. Her er det FCKs Erik Johansson (tv.), FCKs Uros Matic, Brøndbys Hany Mukhtar (siddende) og Brøndbys Kevin Mensah i opgøret 17. april i år. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen
Uanset vigtighed er der altid tænding i kampene mellem FCK og Brøndby. Her er det FCKs Erik Johansson (tv.), FCKs Uros Matic, Brøndbys Hany Mukhtar (siddende) og Brøndbys Kevin Mensah i opgøret 17. april i år. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen

Torsdagens finale i DBU Pokalen mellem rivalerne FC København og Brøndby rejser to grundlæggende spørgsmål: Hvor mange gange kan to klubber mødes i samme sæson uden at tabe magien på gulvet? Og hvilken status har de gamle cup-turneringer i en fodboldverden, der for tiden synes mere optaget af mesterskaber, op- og nedrykning samt det internationale engagement?

Det sidste først. For få årtier siden nød de nationale pokalturneringer stadig stor opmærksomhed. Cup-formatet var den lille klubs chance for at prøve kræfter med de største, og de store klubbers mulighed for at løfte et traditionsmættet trofæ i landets mest sagnomspundne arena. Fra Wembley i England til Idrætsparken i Danmark.

Da West Ham vandt FA Cupen i 1964, blev klubbens spillere modtaget som helte i lokalsamfundet. Det kunne godt være, at Liverpool havde vundet klubbens første mesterskab i 17 år, men i East End var der ingen tvivl om, hvem der var landets bedste.

Da klubben året efter vandt Pokalvindernes Europa Cup efter finalesejr over 1860 München – i øvrigt også på Wembley – var der snarere tale om en manifestation af klubbens status end en udvidelse af territoriet. Ni ud af 11 spillere, heriblandt storspilleren Bobby Moore, var født i London-området. Det var dengang, fodbolden stadig var forankret lokalt, og pokalturneringens prestige var intakt.

Siden er pengene i de internationale turneringer som Champions League og Europa League blevet større, ligesom mesterskabstitlen er blevet mere eftertragtet. I denne dobbelte jagt må de nationale cup-turneringer finde sig i at være det tredje hjul: ikke bidende nødvendige, men meget rare at stive sig selv af med.

Herhjemme har FCK vundet fire af de seneste otte pokalfinaler. I 2009 og 2016 som en del af en næsten forventelig double, i 2012 og 2015 som et plaster på såret, da det ikke lykkedes at vinde mesterskabet.

Igen i år kan en pokaltriumf på Kristi himmelfartsdag fuldende en nærmest perfekt sæson efter flotte meritter i Europa og et knusende sikkert mesterskab.

For modstanderen i Parken ser det noget anderledes ud. Brøndby har ikke vundet en titel i ni år og har ikke formået at kvalificere sig til pokalfinalen i samme periode. Sæsonens andenplads i Alka Superligaen er den bedste placering siden det seneste mesterskab i 2005. For FCK er finalen i Parken flødeskummet på toppen af kagen. For Brøndby er den en invitation til selve kagebordet.

Pokalturneringen er efterhånden, hvad man gør den til. Formuleret som et spørgsmål: Hvad har Crystal Palace, Hull City, Stoke City, Portsmouth, Cardiff City og Millwall til fælles? Alle de nævnte klubber har stået i en FA Cup-finale de seneste 14 år – en epoke, der ellers har været kendetegnet ved de velhavende, globale superklubbers dominans.

Men måske netop fordi de største klubber har hænderne fulde af andre vigtigere gøremål, opstår en gylden mulighed for de mindre.

Det er en tendens, som vi endnu ikke har set udfolde sig i Danmark, selv om klubber som Randers FC, FC Nordsjælland og Esbjerg ofte har satset på DBU Pokalen med stort held. Men med FC Vestsjælland i 2015 som undtagelsen spejder vi ofte langt efter et egentlig sensationshold i slutkampen. Blandt de seneste ti års 20 finalemandskaber har alle med undtagelse af tre været at finde i top syv i den bedste fodboldrække.

Superligaens formatændring før denne sæson har kun forstærket indtrykket af, at de samme klubber mødes uge efter uge. Og ser årets pokalfinale bekendt ud, er det måske, fordi FCK og Brøndby har stået over for hinanden syv gange på 13 måneder. Alene i denne sæson er det femte gang, de to klubber mødes. Først to gange i efterårets grundspil, dernæst to gange i forårets mesterskabsslutspil.

Spørgsmålet er vel, om »Slaget om København« ender med at blive udvandet af de mange kampe. Spørger man i Skotland, hvor suveræne Celtic og genopstandne Rangers FC mødte hinanden seks gange i den forgangne sæson – fire gange i ligaen samt semifinalerne i begge pokalturneringer – er svaret et rungende nej.

Et langt større problem var det, da Rangers faldt sammen økonomisk i 2012 og blev tvangsned­rykket til den fjerdebedste række. I de følgende fire sæsoner savnede Celtic sin arvefjende. I 2007 vurderede en rapport fra University of Strathclyde i Glasgow, at Old Firm generer 47 millioner pund årligt og beskæftiger 2.100 mennesker på fuldtid.

Samme indflydelse og tyngde har rivaliseringen mellem FCK og Brøndby ikke i dansk fodbold, og en lige så dramatisk nedtur som Rangers har Brøndbyerne alligevel ikke været på. Men det er efterhånden lang tid siden, at FCKs nærmeste konkurrent har heddet Brøndby.

I så forskellige fodboldlande som Argentina, Spanien og Tyskland ved de, hvilken effekt det har, at de to største klubber ikke kan udstå hinanden og finder sammen om et fælles, gammelt nag. Intet Boca Juniors uden River Plate, intet FC Barcelona uden Real Madrid, intet Borussia Dortmund uden Bayern München. Alene derfor er torsdagens pokalfinale et højdepunkt i fodboldåret 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.