Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

René Holten missede medalje for anden dag i træk

René Holten Poulsen blev nummer fire i 500 meter enerkajak og missede dermed World Cup-podiet endnu en gang.

Kajakroeren René Holten Poulsen tog endnu en fjerdeplads i sin første internationale konkurrence efter sidste sommers OL i Rio.

Lørdag missede René Holten akkurat podiet i 1000 meter enerkajak ved World Cup-stævnet i ungarske Szeged.

Og søndag endte det ligeledes med en fjerdeplads i finalen på den halve distance.

Finalen på 500 meter blev en yderst tæt affære, og alle i top-5 endte inden for et sekund af hinanden, da de kom ind over målstregen.

René Holten viste god fart på de sidste 250 meter, mens danskeren i starten stadig manglede noget power.

Den tidligere verdensmester og regerende OL-sølvvinder i 1000 meter enerkajak, Josef Dostal fra Tjekkiet, vandt finalen på 500 meter foran Spaniens Roi Rodriguez.

På tredjepladsen kom ukraineren Oleh Kukharyk, mens ungarske Balint Kopász, der blev etter på 1000 meter lørdag, kom ind på femtepladsen.

Tidligere søndag blev det også til en fjerdeplads for Emma Aastrand Jørgensen i 200 meter enerkajak.

Derudover endte det med en niendeplads til Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen i toerkajak over 500 meter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.