Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regin om første VM-sejr: Endelig havde vi heldet med os

Danskerne har følt sig forfulgt af modgang ved VM. Lige indtil kampen mod Slovakiet skulle afgøres.

Peter Regin er utilfreds med det danske undertalsspil ved VM. Scanpix/Patrik Stollarz
Peter Regin er utilfreds med det danske undertalsspil ved VM. Scanpix/Patrik Stollarz

4-3-sejren efter straffeslag over Slovakiet tirsdag aften kan betyde mere end to point for det danske ishockeylandshold.

Efter nogle hårde dage, hvor de danske spillere har følt sig forfulgt af uheld og modgang, vendte lykken i straffekonkurrencen mod slovakkerne, og Morten Greens afgørende scoring kan blive et moralsk boost for holdet.

- I princippet kunne vi have smidt det hele. Tingene hopper ikke rigtigt vores vej i denne turnering, så det er lækkert, at det vendte lidt til sidst, siger Regin.

Danmark førte 3-0 efter anden periode og så på det tidspunkt ud til at være på vej til tre sikre point.

Men Slovakiet skulle kun bruge 12 minutter på at indhente føringen, og derfra blev det en ren nervekamp.

- Det vigtigste var, at vi fik en sejr og fik lov at høre nationalsangen. På en eller anden måde har dette VM fået en negativ vinkel for os, siger Peter Regin.

Sejren betyder dog ikke, at alting er i den skønneste orden i VM-lejren.

Der vil utvivlsomt blive talt om undertalsspil på den kampfri onsdag, for Danmark har allerede indkasseret seks mål, når modstanderne har været i powerplay.

Kun Italien er dårligere i det regnskab.

- Vi gør et eller andet forkert i undertal i denne turnering, for alt går ind. Det bliver vi nødt til at blive ved med at arbejde på, siger Peter Regin.

Danmark spiller igen på torsdag, hvor holdet skal op imod Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.