Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Real Madrid uden Ronaldo åbnede sæsonen med sikker sejr

Deportivo La Coruña var trods hjemmebane magtesløse i sæsonåbningen mod Real Madrid, der vandt 3-0.

Real Madrid fortsætter de suveræne takter fra sidste sæson med en klar sejr på 3-0 ude over Deportivo La Coruña i første runde af den nye sæson i spansk fodbolds bedste række.

Det forsvarende mesterhold må undvære den karantæneramte Cristiano Ronaldo i de første fire kampe, men det lod spillerne sig ikke gå på af.

Efter 20 minutter åbnede waliseren Gareth Bale sin målkonto, da han prikkede en aflevering fra Karim Benzema i kassen, og syv minutter senere gjorde Casemiro det til 2-0 på et oplæg fra Marcelo.

Godt et kvarter inde i anden halvleg slukkede Toni Kroos hjemmeholdets håb om point med en scoring til 3-0 på forarbejde af Gareth Bale.

Kampens dramatiske højdepunkt indtraf i det 90. minut, da hjemmeholdet blev tilkendt et straffespark efter en grov tackling fra Real Madrids forsvarsgeneral Sergio Ramos mod Borja Valle.

Men Florin Andone formåede ikke at give de knap 28.000 tilskuere et mål at gå hjem på, da han brændte straffesparket.

For sin forseelse fik Ramos sit andet gule kort i kampen og blev derfor udvist.

Dermed er Sergio Ramos oppe på 23 røde kort som Real Madridspiller.

Med sejren indtager Real Madrid førstepladsen i ligaen på en bedre målscore end Barcelona, der hjemme vandt 2-0 over Real Betis, samt tre andre hold, der også lagde ud med en sejr i sæsonpremieren.

Mandag afvikles de to resterende kampe i første runde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.