Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Real Madrid-reserver svarede Barcelona igen

James Rodríguez og Alvaro Morata scorede to mål hver, da Real Madrid vandt 4-0 ude over Granada.

Real Madrids James Rodriguez scorede lørdag to mål mod Granada. Scanpix/Sergio Camacho
Real Madrids James Rodriguez scorede lørdag to mål mod Granada. Scanpix/Sergio Camacho

Real Madrid-træner Zinedine Zidane havde foretaget hele ni ændringer i startopstillingen ude mod Granada.

Reserverne slog til og sørgede for en overbevisende sejr på 4-0 ude over Granada, der allerede var sikker på at rykke ude af den bedste spanske fodboldrække.

Kun Sergio Ramos og Casemiro var gengangere i forhold til Real Madrids 3-0-sejr i midtugen hjemme mod Atlético Madrid i Champions League-semifinalen.

De mange reserver forhindrede dog ikke Real Madrid i at spille flot fodbold, og Granada kunne slet ikke følge med i første halvleg.

Midtbanespilleren James Rodríguez scorede til 1-0 efter tre minutter og øgede til 2-0 otte minutter senere.

Angriberen Alvaro Morata hamrede to mål mere ind på fem minutter efter godt og vel en halv time, og så var kampen reelt afgjort.

Med sejren er Real Madrid og FC Barcelona placeret side om side i den spanske titelduel.

Begge hold har 84 point. Men Real Madrid har spillet en kamp færre.

Barcelona vandt tidligere lørdag med 4-1 hjemme over Villarreal og havde håbet, at Real Madrid ville snuble.

Det skete ikke. Og Real Madrid er dermed stadig storfavorit til at vinde det spanske mesterskab.

Barcelona mangler at spille to kampe, mens Real Madrid har tre kampe tilbage.

Atlético Madrid vandt lørdag eftermiddag 1-0 hjemme over Eibar og er placeret på tredjepladsen med 74 point efter 36 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.