Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Real Madrid forsvarer Ronaldo i alvorlig skattesag

Skatteekspert vurderer, at Cristiano Ronaldo kan få to til seks år i fængsel. Nu kræver Real Madrid ro.

Cristiano Ronaldo har fået lidt andet end fodbold at tænke på. Scanpix/Curto De La Torre
Cristiano Ronaldo har fået lidt andet end fodbold at tænke på. Scanpix/Curto De La Torre

Real Madrid forsvarer klubbens superstjerne Cristiano Ronaldo i en sag om mulig skatteunddragelse.

Den 31-årige portugiser mistænkes for at have ført omkring en milliard kroner uden om de spanske skattemyndigheder og videre til De Britiske Jomfruøer.

Det mulige skattesnyd blev afsløret i weekenden af flere aviser efter lækage fra whistleblowerplatformen Football Leaks.

- I lyset af de seneste dages historier og dokumenter fra de spanske skattemyndigheder, der viser, at Cristiano Ronaldo har overholdt alle sine skattemæssige forpligtigelser, kræver Real Madrid maksimal respekt for Cristiano Ronaldo.

- Hans opførsel har været eksemplarisk gennem alle årene i klubben, skriver Real Madrid på klubbens hjemmeside.

Cristiano Ronaldo har afvist beskyldningerne om skattesnyd via agentfirmaet Gestifute.

Sagen slutter angiveligt ikke foreløbig for Ronaldo, der til januar er favorit til at vinde Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) kåring som verdens bedste fodboldspiller for fjerde gang i karrieren.

Tirsdag vurderede en spansk skatteekspert, at sagen potentielt kan koste portugiseren mellem to og seks år fængsel.

Generalsekretær for fagforeningen af spanske skatteteknikere (Gestha), José Maria Mollinedo, vurderer, at der meget vel kan rejses en sag mod Ronaldo på baggrund af Football Leaks-lækagen.

- Det er sandsynligt, at han måske har snydt for 160 millioner euro.

- Er det tilfældet, så har vi med en sag om alvorlig skattesnyd at gøre. Det betyder, at han som minimum står til en fængselsdom på to til seks år for skattesnyd, sagde Mollinedo tirsdag ifølge flere medier til den spanske radiostation RAC 1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.