Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rasmussen har ondt af dopinglæge

Michael Rasmussen har ondt af den udelukkede dopinglæge Geert Leinders. Hollænderen gjorde bare som alle andre, mener den tidligere cykelrytter, der selv angav lægen med sine vidneudsagn.
Michael Rasmussen har ondt af den udelukkede dopinglæge Geert Leinders. Hollænderen gjorde bare som alle andre, mener den tidligere cykelrytter, der selv angav lægen med sine vidneudsagn.

Den tidligere cykelrytter Michael Rasmussen har ondt af den dopinglæge, som han selv har været med til at afsløre med sine belastende vidneudsagn til Anti Doping Danmark.

Belgieren Geert Leinders har fået livstidskarantæne fra at arbejde med sportsfolk på grund af den måde, som han agerede på, da han hjalp rytterne på Rabobank med at styre deres dopingmisbrug. Karantænen er blandt andet et resultat af de tilståelser, som Rasmussen kom med for to år siden, da han lagde kortene på bordet over for det dansk antidoping-organ. Her fortalte han, at Leinders hele tiden var vidende om Rasmussens brug af doping, og at lægen gav den danske rytter råd og vejledning om epo, bloddoping og brug af insulin.

Nu giver Michael Rasmussen, som for nylig er blevet ansat hos Hedensted Kommune til at styre et cykelprojekt for belastede unge, udtryk for medlidenhed med lægen, som han ellers selv angav, da han selv tilstod.

»Jeg har faktisk lidt ondt af Geert Leinders, for han har jo blot arbejdet som sportslæge i en tid i cykelsporten, hvor han hverken var værre eller bedre end så mange andre, som stadig er at finde i feltet. Han arbejdede i en tid, da der herskede en kultur, som sporten må gøre op med. Det koster nogle ofre, og han er så et af dem.«

»Jeg glæder mig over, at min udlægning af de faktiske forhold er blevet bekræftet. Men det kan jeg jo umuligt være overrasket over,« siger Rasmussen til Ekstra Bladet.

Den Internationale Cykel Union UCIs cheflæge Mario Zorzoli bliver formentlig også ramt af afsløringerne. Leinders skal have rådført sig med Zorzoli, og UCI-lægen skal have hjælpet Rabobank med at undgå dopingsager, selvom han var velvidende om det udbredte snyd og misbrug af præstationsfremmende præparater på det hollandske hold. UCI har foreløbigt suspenderet den italienske læge fra antidoping-arbejdet, mens man undersøger Zorzoli nærmere..

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.