Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rasmus Lauge skifter til ungarsk storhold i 2019

Den ungarske håndboldklub Veszprem bekræfter, at Rasmus Lauge er ny spiller fra sommeren 2019.

Den ungarske håndboldklub Veszprem bekræfter, at Rasmus Lauge er ny spiller fra sommeren 2019.
Den ungarske håndboldklub Veszprem bekræfter, at Rasmus Lauge er ny spiller fra sommeren 2019.

Den danske landsholdsspiller Rasmus Lauge skifter fra håndboldklubben Flensburg-Handewitt til den ungarske mesterklub Veszprem fra 1. juli 2019.

Det bekræfter begge klubber på deres hjemmesider mandag formiddag.

I marts 2017 forlængede Lauge sin kontrakt med Flensburg-Handewitt frem til sommeren 2021, men danskeren forlader Tyskland to år før tid.

Veszprem oplyser, at 26-årige Lauge har fået en toårig kontrakt med mulighed for at forlænge med yderligere et år.

»Veszprem er en fantastisk klub med store ambitioner. De satser alt på at vinde Champions League. Det er svært at sige nej til dem.«

»Jeg har hørt meget positivt om dem, og jeg vil gøre mit bedste for at hente titler med mit fremtidige hold,« siger Lauge til den ungarske klubs hjemmeside.

I Ungarn genforenes Lauge med Ljubomir Vranjes, som er cheftræner for Veszprem og kalder Lauge for en ønskespiller.

44-årige Vranjes, der også er ungarsk herrelandstræner, var i flere år ansat som først spiller og siden cheftræner i Flensburg.

I 2015 var Vranjes med til at hente Lauge til Flensburg fra rivalen THW Kiel.

»Rasmus passer ind i min spillefilosofi, og det var derfor, jeg hentede ham til Flensburg. Han er nu i sin bedste alder og allerede en færdigudviklet spiller, men han kan blive endnu bedre,« siger Vranjes til Flensborg Avis.

Mens Lauge først skifter til Veszprem næste år, får klubben allerede til sommer en dansk tilgang i form af stregspilleren René Toft Hansen. Det skifte blev offentliggjort i sidste uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.